Bo Skaarup fremviser en isfugl, der er én blandt mange millioner dyr, som museet har i samlingen. Flere af de udstillede dyr er helt tilbage fra 1800-tallet, men det betyder ikke noget, hvis man behandler dem rigtigt.

Bo Skaarup fremviser en isfugl, der er én blandt mange millioner dyr, som museet har i samlingen. Flere af de udstillede dyr er helt tilbage fra 1800-tallet, men det betyder ikke noget, hvis man behandler dem rigtigt.

Naturformidlingen skal ud i byrummet

Naturhistorisk Museum i Aarhus går en lys fremtid i møde, mener museumsdirektør Bo Skaarup

Af
Jannik Schiermer Poulsen

“Vi har 19 millioner genstande her på museet og i arkiverne. Vi har endda æg, der er indsamlet af H.C. Andersen,” siger Bo Skaarup, mens han peger begejstret på de mange hyldemeter af særtlugtende udstoppede fugle.
Naturhistorisk Museum oplever medgang i disse dage, hvor museet både har et stigende besøgstal, blevet kåret til årets attraktion for børn i Aarhus og er blevet engageret i Aarhus 2017.

Fremgang på museet

Vi kommer til den første del af udstillingen i kælderen, hvor de fleste aarhusianere af en vis alder vil blive ramt af nostalgi. Savannemontrene, hvor de udstoppede løver spiser løs af deres voksbytte, har tryllebundet mange børn gennem tiden, men de virker nærmest malplacerede i en børneverden af iPads og dancehall.
“Ja, den her del af museet er nærmest et museum for museer,” griner Bo og fører os videre op i nutidens udstillinger.
Væk er montrer og glas, når man går rundt blandt dyrene, der nærmest er oplyst som kunstinstallationer.
“Vi skal være et museum for alle aldre, selvom kernekunderne er børn. Derfor skal der være mere tilgængeligt, og det er også derfor, at vi har haft dissketioner,” siger Bo og hentyder til en af museets publikumsmagneter, der har haft af tusindvis af børn og et næsten tilsvarende antal journalister igennem.

Tigerkamp. Udstillingen Animalia er en langt mere æstetisk oplevelse, end man måske er vant til fra naturhistoriske museer.

Tigerkamp. Udstillingen Animalia er en langt mere æstetisk oplevelse, end man måske er vant til fra naturhistoriske museer.

Børnene er de vigtigste

Cirka 60.000 mennesker kommer igennem museets 2500 kvadratmeter årligt, og hertil et betydeligt antal børn via skoletjenesten.
“Det har betydet virkelig meget, at vi blev årets museum for børn, for børn er kulturbærere. Hvis ikke naturen giver mening for børnene, vil de ikke kæmpe for at bevare den senere i livet. Det er også derfor vi har dissektioner for børn. Det er ikke for at skræmme børnene, men for at de kan forstå, at kød altså engang har haft fire ben,” siger Bo Skaarup. 
Han understreger, at ikke en eneste af de deltagende børn eller forældre har beklaget sig over dissektionerne. Kun folk på de sociale medier.

Rovfugle til mågerne

I forbindelse med Aarhus 2017 har Naturhistorisk Museum fået fornøjelsen af at skulle omsætte museets viden og formåen til en grønnere by i projektet 'Urban Habitats'.
“Vi skal gentænke forholdet mellem menneske og by, så vi ikke ender med at bo i en ghetto af glas, beton og asfalt. Vi skal bevare biodiversiteten. Helt konkret kunne det udmønte sig i at beplante rabatterne ved vejene til fordel for bierne. Eller overveje om ikke at vores legepladser skal byde på andet end grus og græs. Vi skal gentænke vores parker, veje og hustage. For eksempel har mågerne jo frit spil, da der ikke længere er rovfugle i byen til at bekæmpe bestanden.” siger Bo Skaarup.
Og han har planer om komme endnu mere ud fra museet med dyr og budskaber.
“Museet betyder jo kun noget i kraft af de mennesker, der får noget ud af det. Jeg ville elske det, hvis vi kunne hænge et hvalskelet i banegårdens smukke ankomsthal. Eller hvis vi kunne får en gråbjørn med på NorthSide,” griner Bo.

Publiceret 03 September 2014 07:00