Børneergoterapeuten holder til dagligt til i Højbjerg, hvor hun har Motorikhuset.

Børneergoterapeuten holder til dagligt til i Højbjerg, hvor hun har Motorikhuset.

Idrætsforening tilknytter ergoterapeut

Skødstrup Sportsforening starter samarbejde med Mette Thostrup

Af
Kim Andersen

Kim S. Andersen

Skødstrup Sportsforenings Gymnastikafdeling har etableret et samarbejde med børneergoterapeut, Mette Thostrup, fra Motorikhuset i Højbjerg.
Hun får tildelt et Motorik-hold for 5-7-årige, der foregår hver torsdag fra klokken 15–16 med start fra uge 38 og otte uger frem, men man kan allerede nu melde sig til.
“Jeg glæder mig til at komme i gang med motorikholdet. Det var gennem en forældre til en lille pige, som jeg har haft her i Motorikhuset, at jeg fik kontakt med Skødstrup Sportsforening. Det er et anderledes samarbejde med masser af udfordringer,” siger Mette Thostrup.
Hun arbejder til daglig med børn, der har motoriske udfordringer. Det kan både være børn med ADHD-lignende vanskeligheder. Det kan også være børn, der har svært ved at slå en kolbøtte eller har problemer med at komme op på cyklen.
“Jeg håber, jeg kan være med til at give børnene nogle succes-oplevelser gennem en masse øvelser, “ siger hun.

Sanseintegration

Det gøres blandt andet gennem sanseintegration, hvor der bruges gyngeaktiviteter. Fokus på holdet er bevægelsesglæde, at skabe nysgerrighed samt styrke kropsbevidstheden, som giver større selvværd og selvtillid.
“Det er svært for børn i den alder at lide nederlag lige omkring deres skolestart, men heldigvis er det aldrig for sent at lære noget. Vi kan alle sammen lære noget altid, ” siger Thostrup.
Skødstrup Sportsforenings tanke med at tilknytte børneergoterapeuten er også at få børnene på Mette Thostrups hold til senere at blive klar til at gå på et 'almindeligt' gymnastikhold i klubben.
“De skal få fonemmelsen af, at de er gode til noget, og så vil jeg motivere dem og skubbe dem i den rigtige retning, siger hun.
Mette Thostrups hold har plads til otte børn, og man kan tilmelde sig her

Mette Thostrup sætter fokus på motorikken på sit kommende hold i Skødstrup Sportsforening.

Mette Thostrup sætter fokus på motorikken på sit kommende hold i Skødstrup Sportsforening.

Publiceret 03 September 2014 16:00