Den administrerende direktør i Regina Koncern forventer, at salget af grunde og lejligheder går som smurt.

Den administrerende direktør i Regina Koncern forventer, at salget af grunde og lejligheder går som smurt.

Huse og lejligheder på Kamstrups grund

På Jacob Knudsens Vej i Åbyhøj er der lige nu ved at blive gjort klar til i alt otte boliger

Af
Af Christina S. Johansen

”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed,” sådan lyder det ofte fra ejendomsmæglere, når en ejendom skal sælges. Det samme siger Arne Nielsen, administrerende direktør i Regina Koncern, om de fire parcelhusgrunde og fire lejligheder, som virksomheden lige nu er ved at få klargjort på Jacob Knudsens Vej i Åbyhøj.
”Åbyhøj er jo bare et hotspot-område med priser, som nærmer sig Risskovs. Derfor forventer vi også, at grundene og lejlighederne kommer til at gå som varmt bagerbrød, når vi når lidt længere hen,” fortæller Arne Nielsen.
Regina Koncern stod i 2009 bag seks boliger i Åbyhøj, som blev solgt på cirka seks uger, og forventningen er ikke blevet mindre i dag.
”Folk har sparet op i fem år, så der er masser af folk, som har penge til det her. Det er jo også tæt på både bus og skole,” lyder det i salgstalen fra Arne Nielsen.
De fire parcelhusgrunde bliver omkring 800 kvadratmeter store, og de kommer altså til at ligge på Kamstrups gamle grund, hvor der tidligere lå en stor bygning. Nedrivningen af denne og den generelle klargøring af grundene er cirka halvvejs nu. Arne Nielsen forventer, at de står klar omkring oktober, og de kommer til at ligge i niveauet 2,5 millioner kroner stykket.
”Det er lidt svært at forestille sig noget lige nu, da området ligner en krig på grund af nedrivningen, men hvis folk er interesserede, kan de bare henvende sig allerede,” siger Arne Nielsen.
De fire lejligheder bliver indrettet i et allerede eksisterende hus på stedet. De tre af dem bliver på 90 kvadratmeter, og én bliver 110 kvadratmeter. De ligger i prislejet 2,4-2,7 millioner kroner.
Der har jo tidligere været en del ballade omkring den kviksølv, som blev brugt på Kamstrup. Skal kommende købere frygte forurening?
”Nej, det er der fuldstændig styr på og lavet en klar handlingsplan for. Grundene bliver leveret uden anmærkninger,” siger Arne Nielsen.

null

Publiceret 20 August 2014 12:00