Der bliver flere ældre aarhusianere som Ingeborg Marie Antonie Nielsen fra Skødstrup.

Der bliver flere ældre aarhusianere som Ingeborg Marie Antonie Nielsen fra Skødstrup.

Klub 100 vokser i Aarhus Kommune

Siden 2008 er der kommet 71 procent flere borgere, som har passeret de 100 år i Aarhus

Af
Kim Andersen

Kim S. Andersen

Alt tyder på, at der bliver flere borgere over 100 år i Aarhus Kommune fremover.
Det viser tal, som er trukket fra Danmarks Statistik.
1. april 2014 var der 60 personer i Aarhus Kommune på 100 år eller ældre. Der er tale om 55 kvinder og fem mænd. Den ældste person er kvinde på 108 år, og hun fylder 109 år til januar.
Hvis man ser på tallene fra 1. januar 2008 var der i alt 35 personer i aldersklassen.
Det oplyser Thomas Waage Højfeldt, der er økonomisk konsulent i Aarhus Kommune.
I samme periode er kommunens befolkningstal steget fra 298.500 i 2008 til 324.000. Altså godt otte procent, mens der er stigning på cirka 71 procent på folk på 100 år og derover.
“Derfor kan man godt sige, at der er kommet relativt flere ældre borger over 100 år, “fastslår han.
I løbet af næste år er der her i kommunen i øvrigt 24 borgere, der - hvis alt går vel - runder de 100 år .
Sundhedskonsulent i Aarhus Kommune, Jes Bak Sørensen, mener, det er forventeligt, at der bliver flere 100-årige.
“Der er flere, som bliver meget gamle, fordi vi helt grundlæggende har forbedrede livsvilkår blandt andet som følge af bedre arbejdsmiljø, renere vand og en bedre trafiksikkerhed. Og så er vi blevet meget sundere og har fået endnu dygtigere folk i sundhedssektoren. Traditionelt set bliver vi her i Aarhus ældre end gennemsnittet, fordi befolkningen har et højt uddannelsesniveau, og der er en klarsammenhæng mellem uddannelse, livsstil og middellevetid, “ siger han.
Ifølge Danmarks Statistik er der her i 2014 996 mennesker på 100 år eller derover i Danmark.

Publiceret 16 August 2014 09:00