Foto: Jane Gisselmann.

Foto: Jane Gisselmann.

Krimiklumme:

En sær vane

Rebekka Andreasen blogger om krimi sommeren over her i Lokalavisen. Læs her hendes tredje af slagsen

Af
Af Rebekka Andreasen

vildmedkrimi.dk

For nylig deltog jeg i et forskningsprojekt om tv-krimien Broen. En dansk forsker fra Lunds Universitet i Sverige udspurgte mig om mine holdninger til den populære serie. Jeg skulle forholde mig til seriens stemning, til musikken, til historien, til plottet. Og da jeg skulle svare på, om jeg havde ritualer i forbindelse med, at jeg så serien, hørte jeg mig selv svare:
“Min mand og jeg så serien sammen om søndagen klokken 20.00 på DR1. Når rulleteksterne kom ledsaget af kendingsmelodien Hollow Talk, tog jeg min pc og så afsnittet igen på DR's hjemmeside. For lige at tjekke detaljer og gense forskellige scener.”
Da jeg sagde det højt, kunne jeg godt høre, hvor nørdet det lød. Som ufattelig spild af tid. Havde jeg måske ikke lige afsløret, at jeg brugte en time på noget, jeg lige havde brugt en time på? Ikke desto mindre var det sandt. Jeg så ofte det samme afsnit af Broen to gange. I træk.

Til gave, tak

Forskeren var heldigvis meget forstående og forholdt sig neutralt til min bekendelse. Men episoden fik mig til at gå på jagt i min omgangskreds efter små sære vaner.
Hårdt presset indrømmede en god bekendt, at han er fuldstændig vild med såkaldte femi-krimier skrevet af de svenske forfattere Liza Marklund og Camilla Läckberg.
Min bekendte arbejder i en bank og synes åbenbart, det er pinligt at flashe, så han ikke kun læser aktiekurser og avisens erhvervssider, når han har fri, men at han lever sig ind i de fiktive, kvindelige hovedpersoners strabadser i kampen om at opklare forbrydelser. Derfor læser han kun de svenske krimier, når han er helt sikker på, at ingen iagttager ham. Han fortalte også, at han sidste år købte Liza Marklunds seneste krimi og bad boghandleren om at pakke bogen ind som gave, så han ikke røbede sin egen læselyst.
Jeg har også fundet ud af, at jeg har en veninde, der altid læser sidste kapitel af en krimi først. Det er ikke noget, hun er stolt af, men hun kan simpelthen ikke vente med at få forløsningen og finde ud af, hvordan en krimi ender, før hun begynder at læse.
“Jeg er jo stadig spændt på handlingen, selvom jeg kender slutningen,” som hun siger. Hvad end din lille sære vane er, så håber jeg, at du lufter den her i løbet af sommeren og får læst en masse spændende bøger eller set/genset nogle gode tv-krimier.

Publiceret 26 July 2014 07:00