Foto: Jane Gisselmann.

Foto: Jane Gisselmann.

Krimiklumme:

Lig i skoven

Rebekka Andreasen blogger om krimi sommeren over her i Lokalavisen. Læs her hendes anden af slagsen

Af
Af Rebekka Andreasen

vildmedkrimi.dk

Her vil være helt perfekt at skjule et lig. Et fiktivt lig forstås.
Tanken slår pludselig ned i mig lige dér midt i Mollerup Skov. Min søn på ti år og jeg er ude at gå en aftentur i skoven mellem Risskov og Skejby, og vi er trasket lidt væk fra stisystemet for at følge efter noget, vi tror er et pindsvin. Vi står i et krat og er netop nået ind til et sted i skoven, hvor solens sidste stråler ikke trænger ned i skovbunden, og hvor træernes kroner dækker himlen. Alle lyde bliver lukket ude, og kun ganske svagt hører vi aftentrafikken på Randersvej.
Realistisk set ville liget nok blive fundet hurtigt. Mollerup Skov vrimler med nysgerrige hunde, motionister, familier på udflugt og børn, der ikke altid holder sig til stierne. Og der findes både fasaner, harer, ræve og rådyr i den lille skov.
Efter at jeg et par sekunder forestiller mig liget placeret dér mellem bøge- og egetræer, bliver jeg flov. Meget flov. Hvad tænker jeg på? Jeg er hverken voldelig eller kriminel - eller har planer om at blive det. Og jeg håber aldrig, at jeg kommer til at stå i en situation, hvor jeg skal skjule et lig. Men når man har det som sin altoverskyggende hobby/arbejde at læse og formidle krimilitteratur, så kan man ikke undgå at blive miljøskadet og indimellem tænke på gerningssteder og plots. Og oplagte steder at efterlade et opdigtet lig.
Egholms skyld
Når jeg f.eks. går forbi Rådhusparken i Aarhus, tænker jeg ofte på Inger Wolfs krimi, Sangfuglen, hvor politiet en tidlig morgen i maj finder liget af en kvinde netop her. Det hænder også, at jeg sender en tanke i retning af Elsebeth Egholms Dicte-krimi, Skjulte fejl og mangler, når jeg sidder ved åen i midtbyen og drikker kaffe. I den bog opdager hovedpersonen Dicte nemlig en balje, der flyder langsomt forbi cafeerne. I baljen er et dødt spædbarn. Også en Aarhus-forfatter som Inger Gammelgaard Madsen har opfundet forbrydelser begået i og omkring Aarhus og gjort idylliske lokaliteter til gerningssteder. På papiret.
“Se der”, råber min søn og peger på det lille pattedyr. Vi betragter pindsvinet, inden det forsvinder tættere ind i skoven.
På vej hjem beslutter jeg mig for at læse en udenlandsk krimi næste gang. Så kan det være, at jeg får mit lokalområde og min by i fred for en stund.

Publiceret 21 July 2014 07:00