Der er rig mulighed for at blive klogere på badesikkerhed i den kommende weekend, hvor man kan møde flere livreddere.

Der er rig mulighed for at blive klogere på badesikkerhed i den kommende weekend, hvor man kan møde flere livreddere.

Mød en livredder

Livredderpatruljen gæster fem steder i Aarhus i weekenden for at demonstrere udstyr og oplyse

Af
Kim Andersen

Kim S. Andersen

LivredderPatruljen besøger Moesgaard Strand, Den Permanente, Marselisborg Lystbådehavn, Egå Marina samt Ajstrup Strand i den kommende weekend, 4.-6. juli. Her vil TrygFondens specialuddannede livreddere demonstrere deres livredderudstyr og fortælle, hvordan du bedst passer på dig selv og dine nærmeste, når I skal nyde sommeren på og ved vandet. Der er både lege og konkurrencer på programmet.
Fredag 4. juli er det Ajstrup Strand Camping, der får besøg klokken 16.30, mens Moesgaard Strand, Den Permanente, Marselisborg Lystbådehavn og Egå Marina får besøg 5.-6. juli.
LivredderPatruljens besøg varer cirka en time hvert sted og finder sted følgende dage: Moesgård Strand 5. juli klokken 11, Den Permanente 5. juli klokken 15, Marselisborg Lystbådehavn 5. juli klokken 18 og Egå Marina 6. juli klokken 11.
“Vi oplever hvert år, at danskerne er glade for at få råd til, hvordan de bedst passer på sig selv og hinanden, når de skal ud at nyde vandet. Hvert år kommer det bag på mange forældre, at det bedste er at være i vandet sammen med børnene og ikke bare holde øje fra vandkanten,” siger René Højer, områdechef for sikkerhed og ansvarlig for bade- og vandsikkerhed i TrygFonden.

Publiceret 03 July 2014 16:00