Borgmester Bundsgaard ved det store solcelleanlæg i Skejby. Det er i øjeblikket Jyllands største tagmonterede solcelleanlæg. Foto: Brian Dybdal Andersen.

Borgmester Bundsgaard ved det store solcelleanlæg i Skejby. Det er i øjeblikket Jyllands største tagmonterede solcelleanlæg. Foto: Brian Dybdal Andersen.

Største solcelleanlæg ligger i Skejby

Borgmesteren indviede i sidste uge Lasertryk.dks nye solcelleanlæg, der er Jyllands største med 6.000 kvm.

Af
Kim Andersen

Kim S. Andersen

I sidste uge Skejby-virksomheden Lasertryk.dks jubilæum, da trykkerikoncernen sammen med 615 indbudte gæster og borgmester Jacob Bundsgaard indvier 6.000 m2 solcelleinstallation. Anlægget kan dække 100 husstandes elforbrug.
I trykkeriets nye domicil finder man to specielle installationer – dels Jyllands største tagmonterede solcelleanlæg, der dækker et areal på 6.000 m2, og dels en miljøvenlig UV-trykmaskine, der er Nordeuropas eneste af sin slags. Maskinen, der har kostet 20 millioner kroner, kan eksempelvis trykke 36.000 postkort på blot seks minutter.
“LaserTryk.dk er en succeshistorie, som helt sikkert er til inspiration for andre iværksættere. Firmaet er i konstant fremgang og har allerede skabt mange nye arbejdspladser i Aarhus, ikke mindst i kraft af stadig stigende eksport. Samtidig er det værd at bemærke, at væksten går hånd i hånd med ansvarlighed og bæredygtighed – med investeringerne i solceller og miljøvenlig trykteknologi som gode eksempler,” siger Jacob Bundsgaard i en pressemeddelelse

328.000 kilowatt-timer

Ud af solcelleanlæggets årlige produktion på 328.000 kilowatt-timer vil 90 procent gå til at dække koncernens eget elforbrug, mens resten via elnettet ledes videre til andre forbrugere. Investeringen, der beløber sig til 3,1 millioner kroner inklusiv montering, er ifølge leverandøren Jyllands største tagmonterede solcelleanlæg. Systemet hos LaserTryk.dk adskiller sig fra de fleste andre taginstallationer ved at ligge løst. Da elementerne holdes fast med ballast, undgår man at bore huller i taget, og monteringen bliver langt enklere.
”Satsningen er et naturligt skridt i vores CSR-program(Corporate Social Responsibility, det vil sige virksomheders samfundsansvar, red.), som sigter mod at minimere virksomhedens miljøpåvirkning og mod at bidrage til samfundet gennem investeringer i blandt andet jobskabelse og integration. Samtidig er det et incitament, at solceller er en god investering,” siger Lasertryk.dks koncernchef Anders Grønborg.

Lasertryk.dk’s grundlæggere Anders Grønborg og Esben Mols Kabel viste borgmesteren rundt. Foto: Brian Dybdal Andersen.

Lasertryk.dk’s grundlæggere Anders Grønborg og Esben Mols Kabel viste borgmesteren rundt. Foto: Brian Dybdal Andersen.

Tjent hjem i løbet af otte år

Han håber, at det store solcelleanlæg vil inspirere andre virksomheder til at gå samme vej. Med en forventet levetid på over 30 år er systemets totaløkonomi nemlig sund. Ifølge konsekvensberegninger fra revisionsfirmaet Deloitte vil millioninvesteringen give et gennemsnitligt årligt afkast på 12,1 procent. Dermed skulle dinvesteringen være tjent hjem i løbet af otte år.
“Alene i den garanterede levetid vil vi producere over 7,7 millioner kilowatttimer til os selv og andre – og kan glæde os over et totalt økonomisk plus på 9,4 millioner kroner. Det er alt andet lige et attraktivt alternativ til at have pengene stående i banken, og noget af overskuddet vil blive geninvesteret i andre CSR-initiativer,” siger Anders Grønborg.

Publiceret 03 June 2014 16:00