Borgmesteren går med i regnbueparade

Af
Camilla Olesen

24. maj arrangerer Aarhus Pride regnbueparade, og dagen byder på underholdning med blandt andet dragshow, hoppeborg og ministerbesøg fra Morten Østergaard (R). Byens borgmester Jacob Bundsgaard (S) går også med i paraden, hvor arrangørerne forventer, at der kommer cirka 3.000 mennesker med.
"Vi er rigtig stolte over, at borgmesteren går med i paraden i år, hvor der for første gang også bliver flaget med regnbueflag på rådhuset og på bybusserne. Det er et vigtigt signal at sende, at vi har plads til alle i vores by, uanset hvem man elsker. Det budskab er vi heldigvis mange, der støtter op om, og vi glæder os til at byde alle velkommen," siger Martin Møller Aamand, talsmand for Aarhus Pride.

null

Publiceret 14 May 2014 14:15