Martin Kirkemann Fisker har allerede indført ændringer som chef. Fremover kommer bagerbrød til.

Martin Kirkemann Fisker har allerede indført ændringer som chef. Fremover kommer bagerbrød til.

Ny ung mand ved roret i Rema 1000 i Sabro

Der sker adskillige ændringer i Rema 1000 i Sabro sat i søen af en ny chef

Af
Christina Johansen

Christina S. Johansen

De handlende i Rema 1000 i Sabro har måske allerede bemærket det. En ny mand har taget over i butikken. Der er tale om Martin Kirkemann Fisker, som nu er ved roret, efter den tidligere købmand har fået nye udfordringer med at etablere en REMA 1000 i Aarhus C.
“Jeg kommer ud af en købmands-familie, så det var helt naturligt for mig at gå den vej, da karriere-vejen i sin tid skulle vælges,” siger Martin Kirkemann Fisker i en pressemeddelelse, og han fortsætter:
“Selv om jeg endnu ikke er så gammel, så har jeg masser af erfaring med faget og med REMA 1000, da jeg de seneste fem år har arbejdet i tre forskellige REMA 1000-butikker, heraf det sidste par år som souschef, så jeg føler, at jeg er godt rustet til opgaven.”
Kunderne har allerede taget godt i mod den nye chef, som har brugt de første uger på at bygge butikken op efter hans ønsker og standarder.
“Og det vil kunderne forhåbentligt også kunne se og mærke i butikken,” siger han i en pressemeddelelse.
Blandt andet er blomsterne og frugt og grønt blevet opprioriteret ved at give varegrupperne mere plads. I fremtiden vil kunderne desuden kunne se frem til friskbagt bagerbrød i butikken.

null

Publiceret 05 May 2014 07:00