Butikschef Steen Jakobsen foran den nye Kiwi på Lyshøjen.

Butikschef Steen Jakobsen foran den nye Kiwi på Lyshøjen.

Kiwi i Lystrup er flyttet

Dagligvarebutikken er rykket fra Bystævnet til Lyshøjen og vokser med flere hundrede kvadratmeter

Af
Kim Andersen

Kim S. Andersen

Lørdag 25. januar blev Lystrup en butik rigere, da Kiwi genåbnede i en helt nyopført bygning på Lyshøjen. Samtidig lukker discount-kædebutikken ned på Bystævnet.
“Vi glæder os til at åbne en butik, der er mere lys, åben og større,” siger butikschef Steen Jakobsen, der har været med i kæden siden 1995, og han har stor erfaring med at åbne nye butikker op.
Den nye butik er på 700 kvadratmeter, hvilket er 300 flere end i den gamle butik.
“Det er en drøm at få så meget ekstra plads. Det bliver meget mere kundevenligt, og derfor håber vi selvfølgelig også, at vi kan få omsætningen til at stige,“ lyder det fra butikschefen.
Steen Jakobsen har tyve ansatte, som skal arbejde på skift hver dag i tidsrummet fra klokken 8 til 22, der er den faste åbningstid.
“Jeg er sikker på, at vi nok skal tiltrække nye kunder med i de her omgivelser med så gode forhold til at lave en butik,” fastslår han.
Det er ikke kun Kiwi-butikken, der har vokseværk. Det har Lystrup-området også.
“Det betyder selvfølgelig noget, at der bliver bygget meget nyt herude, og motorvejen ligger så tæt på. Her har vi også fået en rigtig god placering, så jeg har en masse positive forventninger til vores kundegrundlag med endnu flere børnefamilier, som ofte har behov for at handle friske dagligvarer ind flere gange om ugen,” siger butikschefen.

null

Publiceret 28 January 2014 07:00