Trekløveret hos Frisør Shakespeare er glade for at være kommet i nye lokaler på Trøjborgvej 8F. Fra venstre er det frisørelev Julie Nielsen, frisørassistent Bo Jørgensen og ejer Charlotte Vinther.

Trekløveret hos Frisør Shakespeare er glade for at være kommet i nye lokaler på Trøjborgvej 8F. Fra venstre er det frisørelev Julie Nielsen, frisørassistent Bo Jørgensen og ejer Charlotte Vinther.

Høj husleje får Trøjborg-frisør til at flytte

Frisør Shakespeare er rykket ned på Trøjborgvej 8F efter ti år i Trøjborg Centret. En stigende høj husleje fik ejer Charlotte Vinther til at flytte

Af
Kim Andersen

Kim S. Andersen

Trøjborg Centret står uden frisør for første gang i mange år.
Fra årsskiftet blev det nemlig en realitet, at Frisør Shakespeare, der har haft til huse i centeret i ti år, rykker i nye lokaler.
“Det er ingen hemmelighed, at vi er flyttet på grund af huslejen. Den var simpelthen for høj i Trøjborg Centret, og den fortsatte med at stige år for år,“ fastslår salonejer Charlotte Vinther, der har 22 års erfaring i branchen.
Men der er ikke noget ,der er så skidt, at det ikke er godt for noget.
“Vi er flyttet i lækre lyse lokaler her på Trøjborgvej 8F, og jeg synes faktisk, vi har en meget bedre beliggenhed nu. Vi blev overset i Trøjborg Centret, selv om salonen dér var på 100 kvadratmeter,” siger hun.
På trods af, at nye salon er væsentlig mindre med 60 kvadratmeter bliver det opvejet af nye fordele.

Dejligt med dagslys

“Det er bare så dejligt, at vi får dagslys ind i salonen. Det er vi ikke så vant til. Og så kan vi mærke, at der mange mennesker i området på grund af Rema 1000,” siger Charlotte Vinther.
Dagligvarebutikken ligger få meter fra Frisør Shakespeare på Trøjborgvej, hvor flere butikker popper op i nybyggeriet, som salonen er en del af.
I nabobutikken åbner der snart en butik, der sælger italiensk takeaway.
“Det sker mange positive ting her på Trøjborgvej, og jeg synes, der er en hyggelig og intim stemning. Og så er jeg glad for, at vi ikke ligger på Tordenskjoldsgade, hvor jeg tror, der er ni frisører.

Kreativt team

Ellers er alt ved det gamle hos Frisør Shakespeare.
Den 42-årige salonejer har stadig to ansatte, frisørassistenten Bo Jørgensen og eleven Julie Nielsen.
“Vi er et kreativt team af frisører, som hele tiden forsøger at give vores kunder den bedste oplevelse og det allerbedste resultat. Vi følger tidens trends og er hele tiden up-to-date med den seneste hårmode. Og det er altså ikke bare noget, vi siger.” konstaterer salonejeren, der modsat mange andre saloner holder lukket om lørdagen. Til gengæld har Frisør Shakespeare åbent alle hverdage, hvor de fleste andre frisørsaloner har lukket om mandagen.

Afslappet atmosfære

“Vi tager os kærligt af vores kunders hår i en afslappet atmosfære. Og så vil vi fortsat gerne have, at børnene føler sig hjemme her i salonen. Vi har et lille børnehjørne, hvor de kan hygge med tegnefilm, mens de bliver klippet, eller lege mens mor eller far er i stolen.
Herudover tilbydes der 10 procent studierabat for at tiltrække de mange studerende, der bor på Trøjborg.
Og hér vil Charlotte Vinther også gerne blive.
“Jeg er så glad for min nye salon, og jeg er klar til at ta' ti år mere. Mindst,” siger hun med et efterfølgende smil.

null

Publiceret 19 January 2014 07:00