Frank Erichsen, kendt som bonderøven fra DR's program af samme navn, tøver ikke, da han bliver spurgt til hans første møde med Djursland.
"Det var kærlighed ved første blik", siger han.
Dengang var han en knægt på 15 år, der kom fra Sønderjylland til Djursland for at gå på Helgenæs Naturefterskole.
Ingen vidste dengang, at det efterfølgende år på Djursland kom til at ændre Franks liv.
Grævlinger i slåskamp
Vi sidder i hans køkken på Kastanjegården.
Vi kan se ud i det tilbyggede drivhus med store orange-røde tomater på tynde stængler.
På vej ind nævnte Frank vigtigheden af at have evnen til at opsøge naturen. Han er nu i gang med at forklare, hvad han mener med det:
"Det er ikke så svært at se naturen på Helgenæs, når man snubler over et firben. Men naturen er over det hele", siger han og giver et eksempel:
"Jeg slog hø en sen aften. Da hørte jeg nogle lyde nede fra åen. Jeg slap, hvad jeg havde i hænderne, og gik derned".
Han vil aldrig glemme det syn, der mødte ham.
"Ud fra buskadset kom to sorte skygger. Det var grævlingeunger, der sloges. Jeg var få meter fra dem, men de ænsede mig ikke. Jeg stod længe og kiggede. Pludselig kom en tredje grævling tumlende som en kanonkugle", siger han.
Frank holder en tænkepause og konkluderer så:
"Det er noget med at have antennerne ude og opsøge oplevelserne. Du skal have øje for naturen".
Djurslands natur lokkede
Vi vender tilbage til Franks møde med Djursland. Det begyndte, da hans mor kørte ham fra Sønderjylland til naturefterskolen på Helgenæs.
"Hun syntes godt nok, at det var langt", griner han og fortsætter sin fortælling:
"Vi var i god tid, så vi kørte forbi skolen og videre ud på Helgenæs. Jeg havde aldrig set noget lignende. Jeg husker, at vi stod og ventede ved et skur. Jeg så et firben, der lå og solede sig på en knækket flise, og jeg følte, at her havde naturen frit spil", siger Frank.
Det kommende år udviklede den unge mands naturglæde.
"Jeg blev nødt til at have et forhold til naturen, for der var ikke andet. Ikke engang en lygtepæl. Men der var hede, skov, klitter og strand, og jeg var vild med det", konstaterer Frank.
Boede i hytte på Djursland
Faktisk var Frank så vild med det, at han ville tilbage efter to års ophold i Norge.
"Jeg flyttede ind i en lille hytte på Djursland for at være midt i naturen, og så tog jeg bussen til skolen i Århus hver dag", fortæller han.
For Djursland var det eneste sted, han ville være.
"Det var det smukkeste sted i Danmark, jeg havde oplevet. I dag har jeg selvfølgelig fundet smukke pletter andre steder", siger han og smiler stort.
Kultur og natur
Franks hund, Malik, lægger sig ind under bordet med en bold i munden.
Kæresten Theresa er i gang med at rydde op på børneværelset med parrets 2-årige søn.
Familien bor i dag - som bekendt - på Kastanjegården på Djursland. Herfra tager de på ture ud i naturen.
"Der er mange, der tager til udlandet for at opleve spektakulær natur. Men vi har natur overalt i Danmark. Hvis bare man accepterer, at det er et kulturlandskab, hvor natur og kultur går hånd i hånd", siger Frank.
Han er meget bevidst om sit natursyn.
"Natur er for mig tæt forbundet med friluftsliv. Naturen er til at benytte, men på dens præmisser. Det er ikke som det engelske natursyn, hvor naturen skal overvindes og er som en forhindring. Det kaldes Himalaya-modellen", siger bonderøven og griner.
På en måde ligger hans livsstil, baseret på et enkelt liv og selvforsyning, i direkte forlængelse af hans natursyn.
"Ja", siger han, "der er noget sankeånd over mit natursyn. Man kan godt sige, at jeg bare har koblet bonden på".
Vi rejser os. Frank skal tilbage til den hørive, som han er ved at reparere.