Natasha Barrett optager lyd i en kostald.

Natasha Barrett optager lyd i en kostald.

Koncert uden folk på scenen

Internationalt anerkendt lydkunstner vil sidde blandt publikum, når hun giver koncert. Lyden kommer fra højttalere på og omkring scenen.

Af
Louise Nyvang Burmeister

Når Natasha Barrett på onsdag giver koncert i Rytmisk Sal i Musikhuset, går hun ikke på scenen. Det gør derimod hendes højttalere.
I alt bliver 18 højttalere placeret rundt omkring i den halvt mørklagte sal.
Natasha Barrett er en af Europas mest fremtrædende lydkunstnere og har modtaget adskillelige priser, bl.a. Nordisk Råds Musikpris i 2006.
Koncerten, der er gratis, er arrangeret af Dansk Institut for Elektronisk Musik (DIEM) ved Det Jyske Musikkonservatorium.
"Det er eksperimenterede musik, der kræver fordybelse. Formen er ikke så kendt for menig mand, men den har faktisk eksisteret siden begyndelsen af 1950'erne," siger Morten Riis, der er DIEM-koordinator.
"Det handler om at sætte fokus på musikken. Og ikke - som der ellers er en tendens til ved almindelige koncerter - at fokusere på hvordan personerne optræder og hvilket tøj de har på. Det er et forsøg på at fjerne fokus fra alt det ræs," siger Morten Riis.


Køer og kopper

Elektro-akustisk musik går ud på, at man går ud i verden og optager hverdagslydene omkring én.
Kopper, der klirrer, biler, der bremser eller køer, der muh'er.
"Bagefter bearbejder man dem elektronisk. Man gør dem til noget andet. Nogle musikere ændrer lydene så meget, at publikum slet ikke kan høre hvilken oprindelig lyd, det er tale om," forklarer Morten Riis.
Natasha Barrett er født i England i 1972, men har boet i Norge gennem mange år. Hendes lyd går på scenen onsdag kl. 20.

Natasha Barrett præsenterer en værker for avanceret surround sound opstilling. Der er altså ingen musikere på scenen.

Natasha Barrett præsenterer en værker for avanceret surround sound opstilling. Der er altså ingen musikere på scenen.

null

Publiceret 26 November 2013 16:00