Hvorfor skal vi lade politikernesætter dagsordenen op til kommunalvalget? Vi vil da meget hellere høre, hvad der optager borgerne.
Derfor har Lokalavisen Aarhus Nord været en tur rundt i det nordlige Aarhus for at høre om sager, der optager forlk lokalt, og som det er interessant at få byrådskandidaterne til at tage stilling til.
I denne uge er det Lystrup, Trige, Skødstrup og Hjortshøj, der kommer med ideer til, hvad den lokale valgkamp skal handle om. I de kommende uger kommer turen til de øvrige områder i det nordlige Aarhus.
Derefter tager vi fat i de lokale byrådskandidater og beder dem og at forholde sig til problemstillingerne.
Vi vil også fortsat gerne høre, hvad der optager dig i dit lokalområde. Har du en sag, så kontakt os endelig på redaktion.aarhus@lokalavisen.dk eller www.facebook.com/lokalavisenaarhus.
HJORTSHØJ: Hvor skal vi mødes?
Hjortshøj er en i egne øjne velfungerende landsby uden store problemer, men alligevel er der dog en ting, der optager en del borgere: Et sted, hvor man kan samles og være sociale sammen, og navnlig et stede, hvor de unge i byen kan mødes
“Rigtig mange har knoklet for at få et multihus i byen. Hjortshøj har simpelthen ikke et samlingssted. Og de unge mangler i allerhøjeste grad et sted, hvor de kan være sammen. Hjortshøj er i det hele taget et sted, hvor vi rigtig gerne vil være sociale sammen. Mange gør en indsats for at skabe liv og fællesskab. Vi har bare ikke et sted, hvor rammerne er til det,” fortæller Jesper Hansen, der er en af de mange, der har brugt tid på at få en multihal til byen.
“Vi føler os lidt ”glemt” af politikerne inde på rådhuset, for selvom vi ikke har store problemer, der kalder på meget opmærksomhed, så har vi også behov,” siger formand for Hjortshøj Landsbyforum Bjarne Bendtsen.
“Vi kunne godt også tænke os, at man ofrede tid på at se på de trafikale forhold, for selvom vi er en landsby, så er der jo kommet en dem flere til, og der er efterhånden ganske meget trafik ved skolen om morgenen, og det kan være problematisk at krydse Virupvej for de elever, der kommer fra den vestlige del af Hjortshøj.”
LYSTRUP: Letbanen skal “op” i byen
“Det er besynderligt, at man vil lægge letbanen forbi to byer, der slet ikke er der endnu, Nye og Lisbjerg, mens man slet ikke har forståelse for, at den nærmest kører forbi Lystrup, der jo dog har 12.000-13.000 indbyggere. At lade den køre i de gamle Grenåbane-spor er helt skørt i forhold til byen.”
Hans Schiøtt, formand for fællesrådet i 8520, har ikke meget til overs for planerne om, at lade letbanen køre i Grenåbanens spor ved Lystrup.
“Skal det give mening, så skal den køre meget mere centralt – nemlig dér, hvor folk er. Bedst ville det være, hvis den fik et spor op ad Sønderskovvej, op til bolig- og handelsområderne.”
“Men vi har også andre sager lokalt. Blandt andet har Lystrup Idrætsforening en af Danmarks største, hvis ikke den største, svømmeafdeling, men er i den grad i bekneb for plads. Svømmeafdelingen er desperat efter at få mere plads. En ny svømmehal står derfor meget højt på ønskelisten.”
“Og så er der beboerhuset, der kæmper for at hænge sammen og overleve. Det er et godt eksempel på kommunal forskelsbehandling. Beboerhuset hører under den fattige magistrat Kultur og Borgerservice, men der faktisk findes huse helt tilsvarende, nemlig Frivillighusene, der hører under den rige magistrat Sundhed og Omsorg.”
“Frivillighusene har alt, hvad man kan ønske dig i form af gode faciliteter og stiller det til rådighed for klubber, foreninger og borgere – altså fuldstændig som beboerhuset. Hvorfor skal der gøres så stor forskel?”
SKØDSTRUP: Væksten giver bagslag
“Væksten, som vi jo ellers er rigtig glad for i området, er også blevet en achilleshæl. For med den store befolkningstilvækst, opstår der andre problemer,” forklarer Steen Hermansen, formand for Skødstrup Fællesråd.
“Skolen er ved at sprænge sine rammer. Der er ikke daginstitutionspladser nok, så folk må køre deres små børn til Skæring og Egå. De ældre vil gerne blive boende i området også når de for behov for en plejebolig, men vi er snart i bekneb for plejeboliger.”
“Vi har også trafikalt flere udfordringer. Centralt er Grenåvej gennem byen. Vi vil gerne havde den sikret på hele strækningen, sådan som det er sket i Løgten-delen af byen. Særligt er det et problem i forhold til sikker skolevej. De mange nybyggerier øst for Grenåvej gør, at flere og flere børn skal krydse Grenåvej for at komme i skole. Vi vil gerne have Grenåvej ud for skolen lavet fuldstændig om, sådan som det er sket ved torvet i Løgten, hvor det nu er trygt at færdes. Og allerhelst også ved kirken, hvor der er samme problematik.”
På ældreområdet måtte Skødstrup-borgerne se sig trukket rundt i manegen af politikerne.
“For fire år siden fik vi lovning på, at der ville blive bygget 36 nye ældreboliger i tilknytning til Rosenbakken. Det løfte er man siden løbet fra.”
“I dag er det areal, som udvidelsen skulle ske på, blevet ryddet, men ikke for at bygge ældreboliger. Der kommer nu en ny fritidsklub.”
“Eller det tror vi da. For fritidsklubben Sokkehuset, er ved at falde sammen om ørerne på børn og personale, men skolen har desperat pladsmangel. Så skal det være en ny fritidsklub, eller nye klasseværelser til skolen eller måske noget, der kan bruges til begge dele?”
TRIGE: Nyt genbrugsanlæg får panderynkerne frem
“Vi har i fællesrådet beskæftiget os en del med den tilladelse som Aarhus Kommune nu har givet til et firma, der vil udvide en genbrugsvirksomhed. Vi er stærkt bekymret for, hvordan sådan en virksomhed kan påvirke miljøet i lokalområdet,” fortæller Steen Ede ling, formand for Trige Ølsted Fællesråd.
Mellem Trige og Ølsted er et områdeudlagt til mindre industri. I dag er der en virksomhed, der har oplag af papir og pap, men virksomheden, HCS A/S vil gerne udvide og har søgt kommunen om tilladelse til det.
“Det er til at overskue at have med pap og papir at gøre, men nu har virksomheden fået en miljøgodkendelse til at håndtere en lang række forskellige kemiske stoffer, herunder tungmetaller.”
“Vores bekymring går på, hvad der vil ske, hvis uheldet er ude. Virksomheden ligger lige over et større grundvandsreservoir, der forsyner Aarhus med drikkevand. Hvis der trænger forurenende stoffer ned i grundvandet, så rammer det vandforsyningen i Aarhus.”
“En anden side af samme sag er, at der i forvejen er en stor lastbiltrafik i området. Den forøges markant, hvis genbrugsvirksomheden får lov at udvide. I forvejen har forbrændingsanlægget i Lisbjerg gået fået lov at udbygge og starte halmafbrænding, og det giver også en stor forøgelse af lastbiltrafikken.”
Selvom den største bekymring er genbrugsvirksomheden, peger Steen Edeling også på andre lokale sager, der optager borgerne i området.
“Vi ville meget gerne have været koblet på Letbanen i første omgang.”
“Samtidig er der en del af vores by, som er kommet på listen over ghettoområder. Trigeparken er ikke hårdt ramt af kriminalitet, men der er mange arbejdsløse. Vi så gerne, at politikerne var mere opsatte på at gøre en indsats i Trigeparken. At de satte gang i nogle initiativer, der specifikt kan hjælpe de ledige dér, så vi kan få vendt udviklingen.”
“Det er som om, den anden ghetto i byen får al opmærksomheden. Vi har en klar fornemmelse af at være ”Udkants-Aarhus”. Vi ligger for langt væk fra rådhuset, og vi ser ikke politikerne her ude.”