Ifølge Biolog ved Dansk Ornitologisk Forening, Knud Flensted, så er der ikke kommet flere måger i Aarhus indenfor de seneste år, men han vurderer, at byggeriet på Aarhus Havn kan have gjort, at mågerne har søgt ind mod byen, hvor der ofte er mad.

Ifølge Biolog ved Dansk Ornitologisk Forening, Knud Flensted, så er der ikke kommet flere måger i Aarhus indenfor de seneste år, men han vurderer, at byggeriet på Aarhus Havn kan have gjort, at mågerne har søgt ind mod byen, hvor der ofte er mad.

Mågekolonier invaderer Aarhus

Beboerne i Aarhus Midtby bliver generet af støjende måger

Af
Line Hitz

Forestil dig, at du hver morgen klokken 04.00 bliver vækket af skrigende måger i flok, som hiver dig ud af den dybe søvn.
I store kolonier indtager mågerne midtbyens baggård, imens natten bliver til dag. Det er hverdag for flere hundrede borgere i Aarhus, som oplever, at fuglene larmer og generer i sommermånederne.
En af dem, som hver morgen bliver vækket af mågernes fest på de aarhusianske hustage, er Lasse Thomassen. Fra sin lejlighed på Banegårdspladsen i Aarhus, oplever han, at der er blevet flere og flere måger i de sidste to til tre år.
“ Jeg kan tælle omkring 37 udenfor mit vindue klokken fire om morgenen. De larmer så meget, at selvom jeg bruger ørepropper, så vækker de mig alligevel,” siger Lasse Thomassen.

Måger på Facebook

Han oprettede i maj måned Facebook gruppen “Mågerne ud af Aarhus” for at sætte fokus på problemet. Gruppen har i dag omkring 1700 likes, og Lasse Thomassen er overrasket over, hvor mange aarhusianere, som er generet af fuglene.
“ Jeg er chokoret over, hvor mange andre, som også har problemer med mågerne, og som ikke ved, hvad de skal gøre,“ siger han.
Målet med gruppen er at råbe Aarhus Kommune op, så de kan tage ansvar, så antallet af måger i midtbyen bliver reduceret.
Rådmand for Teknik og miljø, Bünyamin Simsek, anderkender, at der er en udfordring med måger i Aarhus midtby. Han mener dog ikke, at det er et problem, som decideret ligger indenfor den kommunale opgave.
“Opgaven skal løses i et samarbejde mellem borgerne og kommunen. Det betyder, at borgerne selv kan samle reder ind i marts måned inden mågerne begynder at yngle, eller de kan kontakte politiet og Naturstyrelsen for at få dispensation til at fjerne rederne, når de yngler,” siger han.
Aalborg Kommune har vedtaget at bruge omkring 300.000 kr. på at regulere mågebestanden i byen ved blandt andet at skyde fuglene, men rådmanden mener ikke, at det nødvendigvis er den bedste løsning i Aarhus.
“ Vi forsørger at lære af erfaringerne fra Aalborg, men det har vist sig, at det også kræver en del oprydning, så dyrene ikke ligger over det hele og rådner,” siger han.
Bünyamin Simsek understreger, at en reducering i mågebestanden, som der er set i Aalborg, kræver at byråddet afsætter penge til formålet. I 2012 afviste Aarhus Byråd at afsætte penge til bekæmpelse af måger på privat ejendom.

Publiceret 07 August 2013 09:00