Leder af Gallo Krisecenter, Niels Rom er i sikre hænder blandt de erfarne frivillige.

Leder af Gallo Krisecenter, Niels Rom er i sikre hænder blandt de erfarne frivillige.

Kriserådgivningen mangler kunder i butikken

De udsatte har mulighed for samtale hos Gallo - når behovet er der

Af
Thomas Thorninger

"Vi er i den priviligerede situation, at vi har oplevet en overvældende stor søgning af frivillige hænder," forklarer leder af Gallos Krisecenter i Aarhus, Niels Rom.

Ikke mindre end 60 psykologer, socialrådgivere og psykoterapeuter står på nuværende tidspunkt klar i døren til at hjælpe de mennesker, der ikke har tid eller overskud til at vente på en samtale i psykiatrien - eller bare mangler nogle at snakke med - anonymt.

Begge får noget ud af samtalen

Freja Laustsen er selv NLP-psykoterapeut og har egentligt rigeligt at gøre med det.

Men fire timer hver anden uge har hun sat af til at hjælpe folk i de minimalistiske lokaler nede i Gallos café.

"Gennem en samtale oplever jeg altid, at der sker en forandring med personen - men det er et langt sejt træk," fortæller Freja Laustsen om baggrunden bag hjælpen til de fortvivlede.

Men det er ikke kun den ene vej rundt. Også terapeuten får en masse ud af det.

"Der åbner sig nogle rum til nogle verdener, som man ikke lige havde forestillet sig. Vi møder folk lige fra den psykisk syge til den ny-skilte ægtemand til folk med blodpropper, der ikke kan acceptere deres nye begrænsede liv," fortæller den anden frivillige på Gallo Kriserådgivning, Kirstine Madsen.
Hun har også fuldtidsjob som vice-forstander i FOF og er uddannet psykoterapeut.

Freja Laustsen og Kirstine Madsen arbejder begge fire timer hver anden uge som frivillig hos Gallo Kriserådgivning.

Freja Laustsen og Kirstine Madsen arbejder begge fire timer hver anden uge som frivillig hos Gallo Kriserådgivning.

Behov for et sted som Gallo Kriserådgivning

Det unikke ved stedet på Nørregade er fleksibiliteten.

Værestedet overtager Café Gallos lokaler fra klokken 18. Herefter har brugere og terapeuter mulighed for at snakke sammen i uformelle rum, hvis den udsatte ikke lige har mod på den times samtale i de aflukkede rum med de tilhørende to terapeuter, der er mulighed for.

For andre er det nok bare at have telefonen til at få vendt nogle ting. Det vigtigste er, at der er plads til alle.

"Jeg havde en samtale med en bruger forleden," fortæller Niels Rom.
"Han fortalte mig, at jeg var den første i en uge, som han havde talt med."










































































































































Fakta
Gallo Kriserådgivning er allerede Skandinaviens største frivillige rådgivningscenter af sin art og har gennem flere år haft omkring 7000 henvendelser per år.

Tilbuddet om samtaleterapi er ikke tidsbegrænset. Det længste forløb - Kriserådgivningen har været ude for - tog syv år. ?Men de fleste foretrækker andre steder, så snart de får det lidt bedre,? fortæller leder Niels Rom.

Der er også mulighed for at komme dumpende ind fra gaden og få sig en kop kaffe og en snak. Hvis man ønsker individuel samtaleforløb eller parterapi kan man enten bare kigge ind eller ringe og bestille tid i åbningstiden: Alle hverdage fra klokken 18 til 22 på 86188698.

Gallo Kriserådgivnings samtalerum og Værested er beliggende Nørregade 6, Aarhus C.

Den bløde stol kan også benyttes af de kriseramte.

Den bløde stol kan også benyttes af de kriseramte.

null

Publiceret 04 May 2012 12:00