Mark Andersen har netop vundet Iværksætterprisen Aarhus - Folkets Pris.

Mark Andersen har netop vundet Iværksætterprisen Aarhus - Folkets Pris.

Ung gut får iværksætterpris

Mark Andersen er nu blevet hyldet for sin portal på internettet om køreskoler

Af
Camilla Olesen

Kørekortportalen.dk har netop givet 21-årige Mark Andersen Iværksætterprisen Aarhus.
Inden han blev student fra HHX i Viby for et lille år siden, oprettede han sit firma, www.kørekortportalen.dk fra hjemmet i det vestlige Aarhus.
Med prisen overhalede han 19 andre østjyske virksomheder.
"Det er et fantastisk skul- derklap at få. Jeg håber, det kan bringe mig nogle skridt videre, så jeg kan få nye kontakter. Da jeg fik prisen på rådhuset, var der allerede nogle, der havde nogle gode idéer til mig," fortæller en glad Mark Andersen.

Hjælp til andre

Han lavede hjemmesiden simpelthen for at hjælpe unge på vej, der vil i gang med at tage kørekort.
Han oplevede nemlig selv for et par år siden, at det var en jungle at finde rundt i køreskolernes tilbud.
"Portalen giver kommende bilister et bedre overblik over, hvad der findes af køreskoler i deres lokalområde, og hvad de enkelte tilbyder. Samtidig rummer portalen en masse gode informationer, som det er smart at kende til, når man skal ud og anskaffe sig et kørekort," fortæller Mark Andersen.
Ved overrækkelsen af prisen var minister for forskning, innovation og videregående uddannelser, Morten Østergaard til stede og fremhævede blandt andet Marks evne til at spotte et problem og derefter løse det på bedst mulig måde. Både for at hjælpe andre i samme situation, men også med henblik på at skabe en vækstvirksomhed.
Og det har han indtil videre formået.
"Siden jeg blev student, har jeg brugt tid på at udvikle portalen. Og i løbet af de første tre måneder i år er min omsætning blevet fordoblet, så det går ret godt for virksomheden," siger Mark Andersen.

null

Publiceret 28 March 2012 15:00