Farvel til 2010:

En nytårs-hilsen

Af
Af Jørn Møller

landmand

indehaver af gartneriet Møller og Brøgger i Egå samt bestyrelsesmedlem i Bånlev Biogas

En nytårshilsen fra en der var bonde - som senere blev landmand. Nu er jeg robot, der hver uge bliver fodret med regler, paragraffer og forordninger som jeg prøver at agere på.

Året 2010 har været det sværeste år i mine 42 år som selvstændig. Vi har i de sidste 10-15 år fået mange krav fra forbrugere og politikere. Krav om ændring af staldforhold for at bevarer vores sunde fødevarer. Hvor er køberne (forbrugerne) henne. Kravene har jo en omkostning som skal betales. Vi er mange der er havnet i en gældsfælde. En gældsfælde som er svær at komme ud af. Når tiden går med at udfylde rapporter, læse forordninger fra det politiske system - et system som selv politikerne er trætte af - kan det være svært at være positiv. Politikerne ævler og kævler i stedet for at løse de økonomiske problemer for landet, og alle de mennesker som har det svært.

Mine ønsker til året 2011 er at vi forstår hinanden bedre, viser større respekt og har overskud til at genoprette vores såkaldte velfærdssamfund. Her tænker jeg ikke på kroner og ører - men på os mennesker. Der har i de seneste år været alt for mange tabere. Der skal være plads til alle. Stive regler skal lempes, så den enkelte kan tage varer på sig selv igen.

Jeg har en meget god bekendt der er blevet arbejdsløs. En dygtig håndværker - men kravene til udfyldelse til arbejdsløshedsforsikringen var så svære, at han måtte have hjælp til forståelsen. Hvem skaber samfundstabere  - det gør samfundet.

Godt nytår!

null

Publiceret 26 December 2010 10:00