De små kunstværker på brødposerne er skabt af psykisk syge eller pårørende.

De små kunstværker på brødposerne er skabt af psykisk syge eller pårørende.

Posekunst skal åbne folks øjne for psykisk sygdom

Kunst på brødposer skaber opmærksomhed om psykisk sygdom og pårørendeproblematikker

Af
Grethe Bo Madsen

Lokalavisen skrev i sidste uge om Pia Skadhede, der donerer en krone til SIND for hvert brød, hun sælger, for at skabe større opmærksomhed omkring familier ramt af psykisk sygdom og de mange problemer, der opstår i kølvandet her på.
Det har hun gjort gennem flere år, men nu har hun fået den ide, at lade de psykisk syge selv eller deres pårørende "komme til orde" gennem små kunstværker på brødposerne.
Indtil videre har hun lavet aftaler med et par kreative yngre århusianere med psykiske sygdomme om at dekorere brødposerne, og flere er på vej.
"Jeg vil gerne skabe mere fokus omkring psykiske sygdomme, det er den ene side af sagen. Den anden er, at mange talenter er gemt og glemt. Mange med psykiske lidelser er samtidig meget kreative og har en sprudlende og fantasifuld udtryksform. Her er en mulighed for at få den op af skrivebordsskufferne og frem i lyset," forklarer Pia, der gerne hører fra psykisk syge eller pårørende, der kunne tænke sig at dekorere brødposerne.
"Eneste krav til kunstværket er, at der i billedet skal indgå brød, korn eller sol og meget gerne alle tre på en gang."

Publiceret 26 December 2010 07:30