Bankrøver truede med kniv i Arbejdernes Landsbank

Politiet jagter gerningsmanden til et bankrøveri onsdag kl. 13.30 i Århus

Personalet i Arbejdernes Landsbank i Viby i det sydlige Århus blev onsdag eftermiddag kl. 13.30 truet til at udlevere penge.
Bankrøveren var maskeret med en elefanthue, da han trådte ind i filialen på Skanderborgvej i Viby og truede sig til kontanter med en kniv.
Gerningsmanden beskrives som en mand på ca. 20 år og 170-175 cm høj. Han var iført en halvlang, sort jakke, blå jeans og sorte handsker.
Politiet har fundet noget af bankrøverens tøj på Skanderborgvej og vil gerne høre fra vidner, som måtte have set noget.
Østjyllands Politi kan kontaktes på tlf. 8731 1448.

null

Publiceret 15 December 2010 14:56