Almira Vidjen med langt hår i en helt anden farve end sit eget. Det er Inger Marie Krogh fra Parykmagasinet, der står bag forvandlingen.

Almira Vidjen med langt hår i en helt anden farve end sit eget. Det er Inger Marie Krogh fra Parykmagasinet, der står bag forvandlingen.

Prøv din nye hårfarve, inden du bliver farvet

Frisør er gået i samarbejde med Parykmagasinet, hvor kunderne kan se resultatet, inden de sætter sig i frisørstolen

Af
Af Hanne Vammen

At få farvet håret er ikke altid lige nemt. For hvilken farve vælger man? Det er en svær beslutning, som mange står over for, inden de skal farves.
Men hos City Frisøren, der holder til i Borggade og bliver drevet af 23-årige Almira Vidjen, kan kunderne se resultatet, inden de sætter sig i frisørstolen.
City Frisøren har nemlig indgået et samarbejde med naboen, Parykmagasinet, hvis indehaver, 62-årige, Inger Marie Krogh har 30 års erfaring med parykker.

10.000 parykker på lager

"Der er intet mere skræmmende end at forlade en frisørsalon med en hårfarve, som man ikke ønskede sig. Nu kan man se, om den farve, man ønsker, passer til én, inden man bliver farvet. Og ønsker man sig langt hår med extensions eller har langt hår men har lyst til at blive klippet korthåret, kan man også se, hvordan det vil komme til at se ud", fortæller Almira Vidjen.
Parykmagasinet har over 10.000 parykker i alle længder og farver på lager. Parykkerne, som fås både hånd- og maskinlavede, føles ægte, og så vejer de næsten ingenting.
Det gør, at kunderne hos City Frisøren får en realistisk oplevelse af, hvordan resultatet vil se ud. Og mændene skal ikke føle sig udenfor, for udvalget af toupeer er bredt hos Inger Marie Krogh.

Almira Vidjen med sit eget korte hår.

Almira Vidjen med sit eget korte hår.

15 år gammel salon

Almira Vidjen overtog City Frisøren, som blev grundlagt for 15 år siden, tidligere på året.
Hun er udlært hos Frisør Karolina i Randers for tre år siden og har arbejdet i Klippestudio på Nørregade i Århus.
Læs mere på www.cityfrisoeren.dk.

Publiceret 01 December 2010 06:00