Peter Hjortkjær Jørgensen, Skødstrup, er ny folketingskandidat for Liberal Alliance.

Peter Hjortkjær Jørgensen, Skødstrup, er ny folketingskandidat for Liberal Alliance.

Ni folketingskandidater for Liberal Alliance i Østjylland

Liberal Alligance har nu valgt yderligere tre folketingskandidater i Østjylland

Af
Anette Bonde

Liberal Alliances fremgang i meningsmålingerne og tilgangen af nye medlemmer har medført en stor interesse for at blive folketingskandidat. Storkredsen Østjylland har nu udnævnt yderligere tre folketingskandidater ud over de seks, der allerede ér udnævnt. De tre nye folketingskandidater Ulrik Hermann, Peter Hjortkjær Jørgensen og Finn Nyboe Jensen er alle formænd for lokalforeninger i Østjylland.
Ulrik Hermann, 47 år, er cand.merc. og adjunkt. Han er formand for Liberal Alliance Djursland, og bor i Grenaa.
Peter Hjortkjær Jørgensen, 57 år, er erhvervsmægler/HD finansiering. Han er formand for Liberal Alliance Århus og bor i Skødstrup.
Finn Nyboe Jensen, 46 år, er speditør og formand for Liberal Alliance Horsens.

Sideordnet opstilling

Henrik Olsen, Formand for Liberal Alliance Østjyllands Storkreds' bestyrelse, oplyser at kandidaterne er i fuld gang med at forberede deres valgkampagner.
"I storkredsen er vi særdeles tilfredse med at vi allerede nu har et stort og kompetent hold af folketingskandidater der vil føre valgkampagne i hele Østjylland og med fokus på Liberal Alliances mærkesager: Lavere skat, højere vækst, en effektiv offentlig sektor, mindre kontrol og bureaukrati, samt mere frihed for borgerne."
Folketingskandidaterne i Liberal Alliance bliver opstillet sideordnet i hele Østjyllands Storkreds, og vælgerne kan således på valgdagen vælge mellem alle Liberal Alliances kandidater i Østjylland.

Medlemstallet i Østjyllands Storkreds er steget fra 220 i marts til 718 1. december. Ved Folketingsvalget i 2007 fik Liberal Alliance 2,8 procent af stemmerne og fem mandater i Folketinget. Ifølge gennemsnittet af meningsmålinger for november vil Liberal Alliance få 5,9 procent og 11 mandater i Folketinget.

Publiceret 01 December 2010 16:30