Teaterleder Bjarne Sandborg fejrer 20 års jubilæum med Teater Refleksion.

Teaterleder Bjarne Sandborg fejrer 20 års jubilæum med Teater Refleksion.

Teater Refleksion fylder 20 år

Det reumertnominerede dukketeater fejrer 20 års fødselsdag i nye lokaler

Champagnepropperne springer, når dukketeatret Teater Refleksion holder 20 års jubilæumsfest i sine nye lokaler på Frederiksgade 72b.
Teatret vil være udsmykket som en levende udstilling med dukker, figurer og animationer fra teatrets forestillinger igennem tiden, Trio Mio underholder med musik, og blandt andre borgmester Nicolai Wammen holder tale.
Det foregår mandag 29. november kl. 15-18, hvor alle er velkommen til at kigge indenfor.
Teater Refleksion blev stiftet for 20 år siden af Bjarne Sandborg, der fortsat er teaterleder, og har igennem årene lavet tre voksenforestillinger og 12 børneforestillinger.
Teatret har spillet over det meste af verden og er to gange blevet nomineret til en Reumert for bedste børneteater.

null

Publiceret 27 November 2010 19:00