Selvom det er flere år siden, Henrik flyttede fra Pension Skejby fylder opholdet stadig meget i hans liv.

Selvom det er flere år siden, Henrik flyttede fra Pension Skejby fylder opholdet stadig meget i hans liv.

Pension Skejby:

Hverdagen venter forude

Et ophold på udslusningsinstitutionen Pension Skejby sætter Henrik Jensen tilbage på sporet af en almindelig hverdag. I dag er han ikke i tvivl: havde det ikke været for det ophold ville han være endt bag tremmer igen

Af
Grethe Bo Madsen

Et ophold på Pension Skejby, en udslusningsinstitution for kriminelle, bliver et vendepunkt i 38-årige Henrik Jensens liv. Efter i årevis at være vadet ind og ud af fængsel, sporer pensionen ham lidt efter lidt ind på en almindelig hverdag.
"Det kan godt være, det lyder mærkeligt, men når du har været der ude, hvor jeg var, så har man ikke længere et billede af, hvad der menes med en almindelig hverdag. Opholdet på Pension Skejby blev min billet tilbage til en almindelig hverdag."
Henrik Jensen lægger ikke skjul på, at han føler sig utrolig heldig. Efter fuldstændig at have opgivet håbet om at få en almindelig hverdag igen med job og familie, gav opholdet på Pension Skejby ham efterhånden troen tilbage.

Verdens bedste vognmand

"Mens jeg boede på Pension Skejby tog jeg lastvognskørekort og fik senere fuldtidsjob, hvor jeg kørte taxi og lastbil for verdens bedste vognmand, som ikke havde noget problem ved at give sådan en som mig en chance. Det gjorde en verden til forskel, at han viste mig den tillid. Det var et stort skub videre. Når andre troede på mig, så blev det også lidt lettere selv at tro på, det kunne lade sig gøre."
En del af filosofien på Pension Skejby er, at ingen behøver flytte derfra, før de selv synes, de er parate.
"Det er en utrolig lettelse at vide, at du kan blive, til du er helt parat. Og at det er ok at komme tilbage, hvis det viser sig, at det alligevel var for tidligt. Jeg valgte at blive boende et stykke tid efter min prøveløsladelse. Og jeg endte også med at flytte tilbage hertil igen. Jeg var simpelthen ikke klar."

Talte for politikerne

En af de oplevelser, der står stærkest i Henriks erindring, er en tur til Christiansborg, hvor han sammen med en anden beboer fortalte politikerne om Pension Skejby i forbindelse med en høring om straffesystemet.
"Det var så grænseoverskridende at stå der og tale for så stor en forsamling, men vi havde virkelig noget på hjertet. For os var der slet ingen tvivl: Pension Skejby var vores redning. Vi brændte for at fortælle det videre."
En af de ting, Henrik hele sit liv har kæmpet med, er et letantændeligt temperament. Da han flyttede tilbage på Pension Skejby fik han et vink med en vognstang: Få styr på temperamentet. Han måtte lære at kontrollere sin vrede, og rådet var, at han skulle se en psykolog.
"Jeg havde en utrolig vrede i mig. Kunne fare op ved den mindste smule og blive så gal over småting. Der var mange, der var rædde for at diskutere med mig, fordi jeg havde så svært ved at styre mit temperament. Jeg kunne trække helvede ned fra himlen," griner han, men bliver hurtigt alvorlig igen.

Alt for kort lunt

"Min første reaktion var, at der sgu ikke var noget i vejen med min hjerne. Jeg tænkte, at det mest var et spørgsmål om, at jeg måtte tage mig sammen, men det var bare lige til næste gang, jeg tordnede op i det røde felt."
Med kæresten Michelle som mellemmand, lykkedes det personalet på Pension Skejby at få Henrik til at tale med psykologen.
"Jeg fik stillet diagnosen ADHD. Det var en svær kamel at sluge, men det var også en utrolig lettelse at få en forklaring. Og få hjælp lige præcis der, hvor den var gal. Det betyder, at jeg i dag kan kontrollere min vrede. Jeg ryger ikke længere op i det røde felt, og jeg er blevet meget mere realistisk omkring min egen situation."

Fremtid på skinner

I dag er der gået et par år, siden Henrik forlod Pension Skejby for at flytte sammen med kæresten Michelle. Han arbejder i sin fars vognmandsfirma og skal overtage forretningen, når hans far går på pension.
"Jeg har i dag en helt almindelig hverdag. Jeg har en familie og jeg har en fremtid. Jeg kan slet ikke sætte ord på, hvor meget det betyder for mig. Intet af det var sket, hvis jeg ikke havde boet på Pension Skejby. Min far havde opgivet håbet med mig. I dag spiller vi golf sammen. Hvem skulle have troet, livet kunne udvikle sig til det, for sådan én som mig?"

Ud af fængsel og hva' så?

I tre artikler fortæller Henrik Jensen om livet bag tremmer, om opholdet på Pension Skejby, om kampen for at vende tilbage til samfundet og om livet nu, hvor der igen venter en fremtid forude.

Publiceret 23 November 2010 13:00