Det går tjept, når Bo potter akvarieplanter.

Det går tjept, når Bo potter akvarieplanter.

Tropica byder indenfor i akvarieland

Velkommen i akvarieplanteland, lyder det fra Tropica Aquarium Plants i Egå

Af
Anette Bonde

Laboratorium, potteri, produktpleje, pakkeri, specialafdeling, udviklingsafdeling, salgsafdeling - Tropica Aquarium Plants i Egå er en verden for sig. Her udvikles, plejes, produceres og sælges millionvis af akvarieplanter.

Åbent hus hvert andet år

Det er ikke tit, offentligheden får lejlighed til at komme indenfor, men på lørdag 27. november er chancen der. Akvarieentusiaster landet over dukker op, men også interesserede fra lokalområdet er velkomne. Dørene er åbne klokken 10-14.

Udviklings- og indkøbschef Troels Andersen fortæller, at Tropica Aquarium Plants har åbent hus cirka hvert andet år.
"Vi sælger kun til faghandlere, man vi får mange henvendelser fra akvarieforeninger, som vi må sige nej til. Vi er jo en produktionsvirksomhed. Vi holder så åbent hus engang imellem, hvor hobbyfolk fra hele landet og folk fra lokalområdet kan komme indenfor og se, hvad vi laver."

Guidede ture

På åbent-hus dagen bliver der hver time guidede ture rundt i virksomheden af cirka en halv times varighed, og for dem, der har lyst til at udforske den ædle, våde hobby lidt nærmere, arrangeres der workshop.
"Her kan man prøve at indrette et akvarium med planter, så de præsenterer akvariet og de enkelte planter bedst muligt."
Der bliver mulighed både for at kigge og købe. Til lejligheden har Tropica Aquarium Plants nemlig fundet nogle gode tilbud frem til akvariefolket. Det er for eksempel overskudsvarer, som ikke længere er i produktion, restpartier samt vareprøver af akvariegrus, sten, rødder med mere.
Troels Andersen understreger, at der er tale om varer, som ikke laver ufin konkurrence til de forretninger, Egå-virksomheden er leverandør til.

Laboratoriet, f.v. Jette, Trine og Mimi

Laboratoriet, f.v. Jette, Trine og Mimi

Potteri, f.v. Son, Joan og Bo.

Potteri, f.v. Son, Joan og Bo.

Potteri, f.v. Son og Joan.

Potteri, f.v. Son og Joan.

Udviklings- og indkøbschef Troels Andersen har en baggrund som biolog.

Udviklings- og indkøbschef Troels Andersen har en baggrund som biolog.

Pakkeriet, hvor Erhard er et af de sidste led, inden planterne sendes til kunderne.

Pakkeriet, hvor Erhard er et af de sidste led, inden planterne sendes til kunderne.

Publiceret 23 November 2010 16:00