Jesper van der Schaft uddeler en handicappris på FN's Internationale Handicapdag.

Jesper van der Schaft uddeler en handicappris på FN's Internationale Handicapdag.

Privatperson uddeler handicappris i Århus

De handicappede i Århus skal ikke snydes for markering af FN's Internationale Handicapdag

Favrskov Kommune, Skanderborg Kommune, Odder Kommune, Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune markerer FN's Internationale Handicapdag med at uddele en handicappris til FN's Internationale Handicapdag, der hvert år fejres 3. december.
Men ikke Århus Kommune. Landets næststørste kommune uddeler ingen pris på den internationale handicapdag, og det ærgrer stifteren af Facebook gruppen "Forbedre forholdene for mennesker med handicap," der har over 15.000 medlemmer, Jesper van der Schaft fra Århus.
Han har derfor besluttet sig for selv at uddele en handicappris til en person, forening eller virksomhed i Århus Kommune, der gør et stort arbejde for handicappede.
"Handicapforeninger med videre i Århus Kommune skal ikke snydes for markeringen af dagen, og det er nærliggende for mig som stifter af Facebook gruppen at uddele prisen," siger Jesper van der Schaft.
"Jeg håber, at kommunen næste år vil markere dagen med at uddele en handicappris. Det bør vi gøre, når nu vi er landets næststørste kommune og har et handicapråd og en handicappolitik."
Jesper van der Schaft uddeler sin egen handicappris, der er på 2.500 kroner, fredag 3. december kl. 10.30 på Åby Bibliotek.

Publiceret 23 November 2010 06:00