Dagplejebørn springer ud som kunstnere

Gæsterne strømmede til, da Sabro Dagpleje havde fernisering som afslutning på forløb med billedpædagog

Af
Af Hanne Vammen

140 forældre, dagplejebørn, bedsteforældre og dagplejere strømmede til Sabro Lokalcenter, da der forrige tirsdag var fernisering på en udstilling af billeder lavet af Sabro Dagpleje.
Ferniseringen var kulminationen på et forløb, hvor dagplejere og børn gennem halvanden måned havde haft besøg af billedpædagog Kirsten Gylling.
I den periode havde børnene, der er i alderen ni måneder til tre år, fordybet sig i at skabe de fineste billeder i alle regnbuens farver, og de skulle nu vises frem for publikum.
"Hvert barn malede på sit eget lærred og herudover blev poser, kasser og meget andet dekoreret. For nogle af børnene var det ikke tilstrækkeligt at "se". De måtte også "smage" dette mærkelige materiale", fortæller pædagogisk leder Helle Thorsted.

Publiceret 23 November 2010 18:30