Kvinde og to børn reddede sig ud af brændende køkken

Køkken udbrændt efter brand under madlavning

Køkkenet udbrændte, og resten af lejligheden blev røg og sodskadet ved en brand i går ved aftenstid på Kalmargade i Århus N.
Branden opstod ved en gryde på en kogeplade i køkkenet, mens beboeren var ved at lave mad. Den kvindelige beboer og to børn reddede sig ud af lejligheden på 2. sal og løb efter hjælp.
Politiet sparkede døre op til flere lejligheder i opgangen for at sikre sig, at der ikke var nogle beboere, hvilket der ikke var, og ingen personer kom til skade, oplyser politikommissær Mogens Brøndum, Østjyllands Politi.
Røgdykkere fik hurtigt kontrol over ilden i lejligheden, som havde spredt sig fra det udbrændte køkken til gang og værelse. Et andet røgdykkerhold blev sat ind i lejlighederne på 3. sal, som blev undersøgt og udluftet.

null

Publiceret 17 November 2010 11:30