Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

Bankrøveri mod Nordea

Bankrøver truede med pistol og beordrede personalet ned på gulvet

Nordea i Harlev vest for Århus blev i dag kl. 12.20 udsat for et væbnet bankrøveri. En maskeret mand kom ind i banken og truede personalet ned på gulvet med en pistol, hvorefter han puttede penge i en medbragt plastikpose og stak af til fods.
Der var ingen kunder i banken under bankrøveriet.
Gerningsmanden beskrives som en mand på 20-25 år, 170 cm høj og spinkel af bygning. Han havde en elefanthue på med udklippede små runde huller til øjne og næse, sort hættetrøje med grå gaffatape på brystet udformet som en stjerne bestående af et kryds af to lige lange stykker.
Han havde også et kors af to lige lange stykker gaffatape lige over bukselinningen, og han bar lyse dothandsker, sorte træningsbukser i glat stof mærket Evisu med hvidt tyndt M tegnet over bagdelen, mellemblå Nike træningsbukser med brede hvide snørebånd, logo langs siden af skoene og et stort hvidt mærke på hælene.
Østjyllands Politi tager imod henvendelser i sagen på tlf. 8731 1448.

null

Publiceret 16 November 2010 16:36