Gespenst hedder en børne-gyser, der til sommer skal opføres på Næshøjskolen i Harlev.

Gespenst hedder en børne-gyser, der til sommer skal opføres på Næshøjskolen i Harlev.

Vær med i børne-gyser

Århus Musikskole og Filurens Teaterskole laver undervisning på Næshøjskolen

Af
Af Hanne Vammen

En sommerferiekoloni for børn et sted i Danmark. Helt almindelige piger og drenge – eller hvad? For når børnene får det svært, er det som om, der dukker andre børn op: Ensomme, sultne, frysende børn. Børn som ingen steder hører hjemme – og en dag forsvinder en dreng!
Det er plottet i Gespenst - en børne-gyser, der til sommer skal opføres på Næshøjskolen i Harlev.
Det er Filurens Teaterskole, der i samarbejde med Århus Musikskole laver et decentralt kulturtilbud for 3.-5. klasses børn i Harlev-området, som har mulighed for at gå til musik-teater hver onsdag fra kl. 15 til 16.30 på Næshøjskolen.
Der er både brug for børn, der vil spille teater, og som vil lave musik.
Lærerne bliver Dan Selchau (Århus Musikskole), som tidligere har lavet musik med børn på Næshøjskolen, og Iben Rønn Christensen (Filurens Teaterskole for Børn). Sammen har de skabt flere musicals med børn.
Der er 11 roller i stykket og plads til et varierende antal musikere, så mød op i musiklokalet på Næshøjskolen. Børn, som ikke går på skolen, er også velkomne.
Det koster 725 kroner at være med i efteråret og 1000 kroner i foråret.
Der er også mulighed fort tilmelding på www.filuren.dk/tilmelding.

Publiceret 12 November 2010 09:00