Chefoptikere og partnere i butikken i Bilka i Tilst bliver Joachim Schulz og Thomas Møller Harries,

Chefoptikere og partnere i butikken i Bilka i Tilst bliver Joachim Schulz og Thomas Møller Harries,

Tre liter mælk, et rugbrød og et par briller, tak!

Optikerkæden Louis Nielsen åbner i Bilka i Tilst med livekoncert med Copenhagen Drummers

Af
Af Hanne Vammen

Folk i Århus og omegn får fra på torsdag 18. november muligheden for at kombinere den daglige indkøbstur til Bilka med en synsprøve og et tilbud på briller eller kontaktlinser.
Det sker, når optikerkæden Louis Nielsen åbner butik i Bilka varehuset i Tilst.
Chefoptikere og partnere i butikken bliver Joachim Schulz og Thomas Møller Harries, som i forvejen driver Louis Nielsen i City Vest. Begge ser meget frem til åbningen.
"Det bliver simpelthen ekstremt spændende at skulle drive optikerbutik i tæt samarbejde med en stærk partner som Bilka. Med de tusindvis af kunder, der dagligt kommer i Bilka, er der oceaner af muligheder for at kunne lave en god butik, som kan levere varen til kunderne", siger Thomas Møller Harries.
De to chefoptikere er desuden glade for at kunne byde kunderne på åbningstider fra kl. ni til kl. 21 på hverdage og søndagsåbent mere end 30 gange årligt.
"Det er optikerbranchens bedste åbningstider, og vi er glade for at kunne servicere kunderne, når de har tiden til det", siger Joachim Schulz.

Led i nyt samarbejde

Varehuschef Lars Mose Iversen glæder sig over, at Bilka kunderne fremover kan supplere varehusets stærke tilbud med kvalitetsbriller, kontaktlinser og professionel optikerservice.
"De to butikskæder har meget til fælles. Mange forbrugere har behov for briller og kontaktlinser, men er samtidig meget prisbevidste – præcis ligesom det gælder med de daglige indkøb", siger han.
Butiksåbningen er et led i et nyt strategisk samarbejde mellem Bilka og Louis Nielsen, som betyder, at der i de kommende måneder bliver åbnet Louis Nielsen butikker i et to-cifret antal Bilka varehuse over hele landet.
Udover Tilst åbner der 18. november Louis Nielsen butikker i Bilka i Odense og Slagelse.

Copenhagen Drummers

Butiksåbningen i Bilka i Tilst kommer til at foregå for fuld musik leveret af Copenhagen Drummers, som for nylig vandt DR's Talent 2010.
Koncerten finder sted kl. 19, men dagen igennem vil der være aktiviteter og masser af gode tilbud.

Publiceret 12 November 2010 12:00