Klubleder i Fritids- og ungdomsklubben, Jan Frederiksen tv - og Palle ”enøje” Hansen, ansat i Byggeren.

Klubleder i Fritids- og ungdomsklubben, Jan Frederiksen tv - og Palle ”enøje” Hansen, ansat i Byggeren.

Branden i Lystrup er ikke én drengs værk

Selv om en 13-årig dreng har tilstået ildspåsættelse advares der mod at dømme ham alene

Af
Af Mogens Greve

Klubleder i Fritids- og ungdomsklubben, Jan Frederiksen, og Palle "enøje" Hansen, ansat i Byggeren, har begge et indgående kendskab til de unge i Lystrup og kender også den 13-årige dreng som har tilstået ildspåsættelsen ved genbrugsbutikken forrige søndag.
De må ikke udtale sig om personlige forhold, og de kender ikke sagens detaljer, men de opfordrer til at være meget forsigtige med at drage konklusioner i sagen.

Flokken er medskyldige
"Det er selvfølgelig en tragedie for familien, og vi er meget tilbøjelige til at tro, at der i denne sag mere er tale om dumhed og sort uheld end om ondskab," siger Jan Frederiksen og Palle "enøje" Hansen samstemmende.
"Vi mener ikke, at branden er én drengs arbejde. Det handler om en flok på cirka ti unge med en destruktiv adfærd, hvor hele flokken er medskyldige i det som foregår omkring dem."
Jan Frederiksen tilføjer, at også Fritids- og ungdomsklubben har et medansvar.
"Vi vil rigtig gerne have disse drenge knyttet tættere til klubben."

null

Publiceret 09 November 2010 12:00