Cykelfanten delte store knus ud til eleverne på Tranbjerg Skole.

Cykelfanten delte store knus ud til eleverne på Tranbjerg Skole.

Cykelfanten kom med chokolade, knus og penge

Tranbjerg Skole har vundet årets Alle Børn Cykler-konkurrence

Cykelfanten troppede op sammen med rådmand Laura Hay på Tranbjerg Skole og delte penge, chokolade og store cykelfant-knus ud til eleverne, fordi skolen har vundet Alle Børn Cykler-konkurrencen.
I september konkurrerede skoleklasser fra hele landet om at cykle og gå flest dage til skole som en del af Dansk Cyklist Forbunds årlige børnemotionskampagne.
For at få de århusianske børn i sadlerne havde Århus Cykelby lovet chokolade og 500 kroner til klassekasserne på den skole, der havde den højeste gennemførelsesprocent, og det var her Tranbjerg Skole røg til tops.
46 procent af skolens klasser gennemførte - i alt 13 klasser, og på andenpladsen med 41 procent kom Solbjerg Skole.
Der var derfor stor begejstring på skolen, da cykelfanten og Laura Hay kom forbi.
"Tranbjerg Skole har i mange år deltaget i Alle Børn Cykler for at få vores børn til at bevæge sig mest muligt og samtidig træne dem i at blive gode cyklister. Vi er rigtig glade for, at vores børn får denne anerkendelse for at være så aktive. Det giver lyst til at gøre endnu mere," siger skoleleder Inge Pedersen,

Publiceret 05 November 2010 17:00