Alle helgen - en mindedag

Af
Af sognepræst Henrik Oest

Helligåndskirken

På søndag Alle Helgens dag mindes vi i kirken vore døde. I mange kirker går der som i vores en indbydelse ud til de pårørende, som har mistet én af deres kære siden sidste Alle Helgen.
Rigtig mange tager imod indbydelsen og møder op. Man vil gerne være i kirken denne dag, og man vil gerne høre de kæres navne læst op i kirken. Man vil gerne mindes, tænde et lys for dem, der ikke er mere. Tænke tilbage med tak, også selvom det kan gøre ondt og kan genkalde sorgen og savnet.
Alle Helgen er en stærk dag, hvor der sættes ord på de store ting i tilværelsen. At vi alle skal dø. At døden er en del af livet. Og det at miste. Smerten over det, man har mistet, men samtidig også taknemmeligheden over det, man nåede at få sammen. Og dertil fællesskabet i troen på det kristne budskab, at døden har lidt nederlag, og lyset og livet har vundet.
At tale om døden er ikke let. Men om vi undlader at tale om døden, så gør det ikke, at døden fjernes fra os. Derfor er det bedst at se de svære ting i øjnene. For vi glemmer jo dog alligevel ikke, at når vi sørger, så er det resultatet af det gode, man har haft sammen.
Og da ingen ønsker at elske mindre, så må man tage smerten ved afskeden med også. At se det svære i øjnene. At erkende sorgen og savnet giver en føling for, at det at være med til en varm, rørende, vedkommende og trøstende Alle Helgens-gudstjeneste i en kirke, giver styrke og mod.
Vi skal ikke glemme, vi skal mindes med taknemmelighed. Vi skal ære vore døde.

Publiceret 05 November 2010 19:00