Smykkekælderen i Skt. Clemens Stræde er hårdt plaget af graffiti.

Smykkekælderen i Skt. Clemens Stræde er hårdt plaget af graffiti.

Butikker og udlejere trætte af graffiti

Butikker og udlejere er godt og grundigt trætte af graffiti i Århus C

Butiksejere og udlejere er irriterede over at bruge tid og penge på at fjerne graffiti fra midtbyens butiksfacader og boliger.
"Der er ekstremt meget graffiti rundt omkring. Det er en pest for byen," siger Erling Bangsø, vicevært for Abel & Skovgård Larsen, der har en række ejendomme i midtbyen.
Ofte når ejeren blot lige at få facaden gjort ren eller malet, før der kommer ny graffiti.
"Graffitimalerne skriver til hinanden, så vi fjerner graffitien så hurtigt som muligt. Ellers kan der hurtigt komme flere hilsner til hinanden," fortæller viceværten.
"Det drejer sig om at blive set for dem, og derfor ser man heller ikke så megen graffiti i villaområderne."

Hos Byggeselskab Olav de Linde prøver man ligeledes at holde graffiti nede ved at få det fjernet det med det samme.
"Jeg vil tro, at vi bruger 10.000 kroner om måneden plus moms på at fjerne graffiti fra vores lejemål i Århus," siger Olav de Linde, adm. direktør og indehaver af Byggeselskab Olav de Linde, som har en hel del udlejningsejendomme i Århus.
Graffiti bliver typisk sprayet på mursten og vægge, og nogle steder må man sandblæse for at fjerne graffitien. Det ødelægger overfladen, som bliver mere sårbar for frost og vand, tilføjer Olav de Linde.
"Graffitimalerne burde lave et maleri og sælge det i stedet for at male på ejendomme. Det er hærværk."

null

Publiceret 19 October 2010 07:30