Bilist smadrede bil efter ræs med motorcyklist

Af
Af Camilla Kjærgaard Olesen

To 23-årige mænd fra den vestlige del af Århus kørte onsdag aften ved 19.30-tiden ræs på Viby Ringvej.
Den ene i sin bil og den anden på sin motorcykel. Og der blev kørt stærkt - ifølge et vidne har farten været oppe omkring de 100 kilometer i timen. Bilisten overhalede en 58-årig kvindelig bilist højre om og ramte hendes bil på højre side, hvilket gjorde, at han mistede herredømmet over bilen og endte i autoværnet. Han fik smadret sin bil.
Kvinden, der er fra Tilst, kom ikke til skade i forbindelse med ulykken. Der skete heller ingen personskade med de to 23-årige, der var i ræs-humør. De bliver dog begge sigtet for at have kørt ræs og overtræde færdselsloven.

Publiceret 23 September 2010 10:30