Indvielsesfest og markedsdag blev slået sammen, da Vejlby Skole torsdag sprang ud som idrætsskole

Indvielsesfest og markedsdag blev slået sammen, da Vejlby Skole torsdag sprang ud som idrætsskole

Vejlby Idrætsskole kom godt ud af starthullerne

Godt en måned inde i det nye skoleår markerede Vejlby Skole officielt overgangen til en ny æra som idrætsskole

Af
Af Grethe Bo Madsen

"Tre to en: Så er Vejlby Idrætsskole åbnet." Mens solen for en meget kort bemærkning fik overtaget og kiggede frem bag regnskyer, skrålede over 400 elever med på nedtællingen, da områdechef Jane Foged officielt erklærede idrætsskolen for åben.
Efter knap en måneds forsinkelse blev skolens årlige markedsdag brugt som festlig anledning til at markere den nye idrætsprofil.
Eleverne og deres forældre indtog den nyrenoverede skolegård, der nu har fået plads til en rød-asfalteret løbebane, tre nye idrætspavilloner, en kæmpe hinkerude med tal og en stor pavillon til udeundervisning.

Klar til linedans

"Her har været en hammer-god stemning lige fra starten. I har taget godt imod udfordringen med masser af bevægelse hver dag. Vi har løbet, hoppet og danset, både ude og inde. Vores skolegård er godt på vej til at blive et nyt bevægelsesparadis, nu venter vi kun på multibanen, så er vi ved at være der," lød det fra en glad skoleleder Jørgen Tvorup, der sammen med eleverne tog godt imod indvielsesgaven fra Århus Kommune: en længe ønsket slack-line til at udfordre balancesansen.

Gaven fra Århus Kommune til Vejlby Idrætsskole var en længe ønsket slack-line, der straks blev taget i brug.

Gaven fra Århus Kommune til Vejlby Idrætsskole var en længe ønsket slack-line, der straks blev taget i brug.

Ordstafet og hoppetabel

Rundt omkring i skolegården havde klasserne stillet aktivitetsboder op, så de voksne kunne få en fornemmelse af, hvad der gemmer sig bag udtryk som ordstafet, bevægelsesmatematik, stav med fødderne og hop en tabel.
For at understrege det tætte samarbejde med idrætsforeningerne i området havde skolen inviteret spillere fra Bakken Bears og SK Aarhus Elitehåndbold med til markedsfesten.
Det gav mulighed for ekstra sportslige udfoldelser i skolegården, hvor eleverne forsøgte at sende bolden i målet bag en storsmilende Pernille Fisker, mens andre udfordrede den tårnhøje Chris Christoffersen med en basket ball.

Med til indvielsesfesten var professionelle fra både SK Aarhus og Bakken Bears, blandt andre Chris Christoffersen og Pernille Fisker.

Med til indvielsesfesten var professionelle fra både SK Aarhus og Bakken Bears, blandt andre Chris Christoffersen og Pernille Fisker.

Der var solskin i øjnene på eleverne, da de nye idrætspavilloner blev taget i brug. Lidt solskin kom der også fra vejrguderne, men ellers var det mest af alt en markedsfest mellem regnbygerne.

Der var solskin i øjnene på eleverne, da de nye idrætspavilloner blev taget i brug. Lidt solskin kom der også fra vejrguderne, men ellers var det mest af alt en markedsfest mellem regnbygerne.

Mange tog imod tilbuddet om målkast mod Pernille Fisker fra SK Aarhus Elitehåndbold, der sammen med Sanne Bak-Pedersen og Chris Christoffersen fra Bakken Bears mødte op til fest hos

Mange tog imod tilbuddet om målkast mod Pernille Fisker fra SK Aarhus Elitehåndbold, der sammen med Sanne Bak-Pedersen og Chris Christoffersen fra Bakken Bears mødte op til fest hos "naboen".

Publiceret 20 September 2010 14:30