Karl Huber med ét af sine bronzeværker.

Karl Huber med ét af sine bronzeværker.

Eksplosionist med royale og katolske forbindelser

Karl Huber, Lystrup, har udviklet eksplosionismen og er leverandør til både hoffet og paven

Af
Af Anette Bonde anette.bonde@lokalavisen.dk

Karl Huber, Lystrup, er en vaskeægte multikunstner. Han kan kalde sig bronzestøber og maler, men i sit bagkatalog har han også mange andre udtryksformer.
Væg-objekter, ready-mades, installationer og happenings for at nævne nogle. Eksplosionisme, der foregår med farve og gevær, er en retning, han selv har udviklet.

Vant til at støbe

Karl Huber er pensioneret tandlæge. Han har støbt mange fyldninger og kroner i sin tid. Derfra var der ikke så langt til også at støbe større ting som bronzeskulpturer, siger han med et glimt i øjet.
Hjemmet på Birkebakken i Lystrup prydes af bronzeskulpturer, både små og store. Masker, kors, ansigter, mænd og kvinder, flammer, ænder - der er både naturalisme og abstraktioner.
Bronzestøberiet startede i det små for cirka tyve år siden, sideløbende med jobbet som tandlæge. Desværre kom han til skade med sin nakke i forbindelse med et fald for nogle år siden. Det betød et farvel til jobbet som tandlæge, men til gengæld gav det ham lejlighed til at gøre noget mere ud af bronzestøberiet.
"Jeg gik lettere amok", smiler han.
Når han har en ide til et værk, udfører han et forlæg i flamingo, som han derefter får støbt på et støberi i Støvring. De færdige værker vejer godt til. Det har Karl Huber tænkt over, når han har skullet manøvrere rundt med sine bronzestøbninger.
"I mit næste liv vil jeg male akvareller ... på A4-ark!"

Farveeksplosion

Det med eksplosionismen fandt han på for nogle år siden. Han havde både brugt pensler og andre traditionelle redskaber, når han lavede sin malerier. Nu ville han prøve noget nyt. Han hældte haglene ud af en patron, fyldte acryl-farve i i stedet, stoppede patronen i et jagtgevær, gik et par meter tilbage fra lærredet og trykkede af.
"Noget af farven ramte lærredet, og en masse sad i loftet", mindes han.
"Ja, han skød da også hul i bagvæggen", lyder det tørt fra hans kone Bente. Det var hende, der begyndte at kalde hans udfoldelser for eksplosionisme.
Karl Huber havde forskellige variationer, hvor han lavede huller i lærredet med patron og gevær og med en spånplade bagved. Derefter malede han på lærredet. En dag kom han til at se noget grønt bagved opstillingen. Det var græsplænen. Han havde skudt hul i døren. Derefter skiftede han spånpladen ud med en stålplade.

Leverandør til hoffet

I Karl Hubers scrapbog er der takkebreve fra både Prins Henrik, pave Paul II, præsident Reagan og fra kronprinseparret Frederik og Mary. De har alle været så heldige at blive begavet med et værk af tusindkunstneren fra Lystrup. Et år fik de kongelige gravhunde en julegave i form af et par billeder med kødben som motiv. De sendte dog ikke noget takkebrev.
Karl Huber er glad for at give sine værker væk, og lidt sjovt er det da også at have takkebreve fra såvel kongelige som topfigurer i politik og kirke i scrapbogen. Men ifølge Karl Huber startede det faktisk med, at havestuen var spækket med værker omkring den tid, hvor Prins Henrik fyldte 50.
"Der er ikke plads til det. Ryd op", lød det fra hustruen.
Som sagt, så gjort. Karl Huber sendte dengang sit første værk afsted til en VIP. Det gav samtidig lidt mere luft i de hjemlige stuer - og plads til endnu flere værker.

Publiceret 20 September 2010 17:30