De danske nazister kritiserer Århus for at give ly til en forfulgt afrikansk forfatter.

De danske nazister kritiserer Århus for at give ly til en forfulgt afrikansk forfatter.

Nazister revser Århus for at give ly til "neger"

Nazistiske løbesedler i Århus kritiserer byens modtagelse af en forfulgt forfatter fra Afrika

Af
Af Jeppe Rafn

Det er ikke faldet i god jord hos de danske nazister i DNSB, Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse, at Århus Kommune har givet ly til en forfatter fra Zimbabwe, der omtales som en "såkaldt 'forfulgt' forfatter."
Nazisterne har omdelt løbesedler i århusianske postkasser, der ikke skaber tvivl om, hvad DNSB mener om den sag.
"At de henter en neger herop er blot endnu et politisk projekt ligesom masseindvandringen, der skal medvirke til, at danskerne får sympati for "de stakkels negre." Meget symptomatisk var det også den mørke, konservative lokalpolitiker, Marc Perera Christensen, der tog imod negeren i lufthavnen," står der i løbesedlen, som blandt andet er havnet i postkassen hos SF's byrådsmedlem Thomas Medom, der gjorde rådmanden opmærksom på løbesedlerne.
Nazisterne mener, at det ville være langt mere oplagt at rette fokus på "den politiske forfølgelse, som hvide, nationalsindede mennesker har været udsat for i nyere tid."

Related content

null

Publiceret 26 July 2010 16:31