Brandforsøg mod pizzeria

Brændbar væske hældt igennem knust rude i pizzeria i Solbjerg syd for Århus

Af
Af Jeppe Rafn

En eller flere personer har forsøgt at sætte et pizzeria i brand. Det skete i nat kl. 01.33 på Solbjerg Hovedgade i Solbjerg syd for Århus, hvor en nabo ringede og alarmerede politiet.
Naboen havde hørt, at der blev knust er rude i pizzeriaets dør, og da politiet ankom, kunne man se, at der var hældt en brændbar væske igennem den knuste rude. Væsken var ikke antændt, men politiet betragter sagen som et forsøg på brandstiftelse.
"Det er meget alvorligt, og vi vil gerne i kontakt med vidner, som måtte have set eller hørt noget," siger Lars Jung fra Østjyllands Politis efterforskningsafdeling.
Naboer har set en yngre mand iført hvide bukser og grå hættetrøje gå væk fra stedet.

Publiceret 26 July 2010 10:52