Der var kun tomme paller tilbage, da håndværkerne mødte op for at sætte døre og vinduer i Finn Rasmussens nye hus på Blomstervænget i Tilst.

Der var kun tomme paller tilbage, da håndværkerne mødte op for at sætte døre og vinduer i Finn Rasmussens nye hus på Blomstervænget i Tilst.

Tyve stjal alle husets døre og vinduer

Døre og vinduer for omkring 100.000 kr. stjålet fra hus under opførsel på Blomstervænget i Tilst

Af
Af Jeppe Rafn

13 vinduer og to dørpartier stod indpakket på paller udenfor Blomstervænget 1 og var klar til at blive sat i huset, der er under opførelse.
Men da håndværkerne mødte mandag 12. juli om morgenen for at sætte vinduerne og dørene i, var der kun tomme paller tilbage. Vinduerne og dørene var i løbet af weekenden blevet stjålet.
Byggefirmaet Eurodan hænger på regningen, men husets kommende beboer Finn Rasmussen synes nu heller ikke, det er særligt sjovt, at samtlige husets døre og vinduer er blevet stjålet.
"Jeg er utryg ved, om der bliver stjålet flere ting, selvom der ikke længere står noget af værdi her, så jeg er begyndt at køre herud hver aften for at se, om alt er, som det skal være," fortæller Finn Rasmussen.

Kan forsinke byggeriet

Tyveriet kan måske forsinke byggeriet af huset, som efter planen skal være klar til indflytning 1. oktober.
Familien har for nogle måneder siden solgt sit tidligere hus og bor nu til leje for 12.000 kr. om måneden, indtil de kan flytte ind på Blomstervænget.
Det har på grund af ferie ikke været muligt at få en kommentar fra byggefirmaet Eurodan, men Finn Rasmussen vurderer, at de stjålne vinduer og døre har en værdi på omkring 100.000 kr.
Byggefirmaet har efter tyveriet sat en midlertidig dør med lås i huset og sat kraftig plastik for vinduerne, så man ikke uden videre kan skaffe sig adgang.

null

Publiceret 22 July 2010 13:30