Liv håber på et forårsvalg, men udskrives der valg i efteråret, så sidder hun på det første fly hjem til Danmark.

Liv håber på et forårsvalg, men udskrives der valg i efteråret, så sidder hun på det første fly hjem til Danmark.

"Udskrives der valg, sidder jeg på det første fly hjem"

Kan man forberede en århusiansk folketingsvalgkamp fra Athen? Det mener den unge radikale folketingskandidat Liv Holm Andersen fra Århus V ikke er noget problem - men udskrives der valg, så sidder hun på det første fly hjem

Af
Af Christina S. Johansen

Det næste halve år befinder den unge radikale folketingskandidat Liv Holm Andersen fra Århus V sig i den græske hovedstad Athen. Her er hun i praktik på den danske ambassade i forbindelse med sit statskundskabsstudie. Liv frygter ikke, at der udskrives valg inden praktikperioden er slut, for hun er forberedt.
"Jeg har en rigtig god kampagneleder og et stort netværk af frivillige, som er aktive i forhold til at få alle de praktiske forberedelser lavet til en stærk kampagne, når Lars Løkke vælger at trykke på startknappen. Derfor er jeg heller ikke nervøs for at tage til udlandet et halvt år," siger Liv Holm Andersen, som fortsætter:

Drømmer om forårsvalg

"Siden april, hvor jeg fandt ud af, at jeg skulle til Athen, har vi haft travlt med at få lavet film, flyers, plakatfotos, hjemmeside og forberede events - alt sammen oven i at jeg også skulle skrive bachelor-projekt. Men alle har virkelig givet den en skalle. Det er rart at vide, at folk arbejder for mig, selv om jeg ikke selv har haft så meget tid på grund af bachelor-projektet. Det er et hold af gode valgkrigere," smiler Liv Holm Andersen, som dog håber at kunne få lov at færdiggøre sin praktiktid på ambasaden:
"Ønskescenariet er et forårsvalg, men udskrives der valg i efteråret, så sidder jeg på det første fly hjem. En valgkamp kan godt forberedes fra Grækenland, men et valg skal vindes face to face med vælgerne."

null

Publiceret 19 July 2010 07:30