Onkel Kurt:

Ikke flere plader

Der kommer ikke flere plader fra Dansk top/country musiker Kurt Dalskov fra Hjortshøj

Af
Af: Morten V. Olesen

Dansk top/country musiker Kurt Dalskov fra Hjortshøj har udgivet to plader med glad musik og livsbekræftende tekster, men vil nu stoppe pladeproduktionen og vie sit musikliv til flere optrædener rundt i lokalområdet.

Rundede de 71
”Selv om jeg er mange år – selv om jeg har tabt mit hår – så er jeg da lykkelig” synger Knud Dalskov i åbningsnummeret ”Lykkelig” på sin seneste CD af samme navn.
Det er man slet ikke i tvivl om er en helt igennem selvbiografisk tekst.
Onkel Kurt, som er Kurt Dalskovs kunstnernavn, rundede for nyligt de 71, og han har da tabt en anelse hår, men virker så absolut som en mand, der er ovenud tilfreds med sin tilværelse.

Forfulgte musikken sent
Onkel Kurt har siden slutningen af 1990’erne levet af at spille musik.
Den frugt og grønt importør, som Kurt Dalskov arbejdede for, gik desværre konkurs.
Et efterfølgende manglende held på jobmarkedet gjorde, at han valgte at satse på musikken, som han siden 1970 har dyrket på amatørplan.
Herfra blev det til forskellige spillejobs rundt på lokalcentre samt til forskellige andre arrangementer i lokalområdet.

To pladeudgivelser
Kurt Dalskov foretrækker dansktop musik, men kærligheden til country musikken skinner bestemt også igennem, når man lytter til de to CD’ere, som Onkel Kurt har indspillet.
I efteråret 2008 udkom ”Lune Vinde”, og først i 2010 udkom nummer to, som altså fik titlen ”Lykkelig.”

Flere koncerter
Onkel Kurts udgivelser kan udelukkende købes i forbindelse med hans koncerter, og dem vil der sandsynligvis blive flere af i den kommende tid:
”Jeg vil ikke bruge tid på flere plade indspilninger, nu har jeg prøvet det. Nu vil jeg hellige mig at optræde, passe mit arbejde på værkstedet Kvik Center i Lystrup, og ikke mindst dyrke min anden passion i livet, bowling.”

Publiceret 16 July 2010 06:00