UV-barometeret stod på 4 onsdag 14. juli kl 12.

UV-barometeret stod på 4 onsdag 14. juli kl 12.

UV-barometer på Den Permanente

Nu kan du følge med i, hvor højt UV-indekset er, når du er på stranden

Af
Af Jeppe Rafn

Badeanstalten Den Permanente vil gøre sit til, at strandgæsterne tillægger sig gode solvaner og ikke får en ubehagelig oplevelse i solen.
Foruden temperaturen på vandet og luften kan gæsterne nu også løbende følge UV-indekset på et barometer, der er blevet hængt op inde på Badeanstalten.
Gæsterne vil i løbet af sommeren desuden blive mødt af unge frivillige fra Kræftens Bekæmpelse i Århus, som vil uddele solcreme og give gode råd om, hvordan man bedst muligt beskytter sig mod solens stråler.
"Solens UV-stråling reflekteres i vandet og i sandet, så det er ekstra vigtigt at passe på solen, når man er på stranden. Vi ved, at knap halvdelen af danskerne blev solskoldede sidste år, og solskoldninger øger risikoen for at få kræft i huden," siger Britta Kirdan fra Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Århus.

Livredderne på Den Permanente har taget solkampagnens solformidlerkursus, så de ved noget om UV-stråling og hudkræft.

Livredderne på Den Permanente har taget solkampagnens solformidlerkursus, så de ved noget om UV-stråling og hudkræft.

Hudkræft

Danmark er et af de lande, der er hårdest ramt af hudkræft, selvom vi er et solfattigt land 100.000 danskere har hudkræft, og næsten hver dag dør en dansker af kræft i huden Antallet af hudkræft tilfælde er tredoblet på 30 år, og det er nu den hyppigste kræftform i Danmark Læs mere på www.skrunedforsolen.dk Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Publiceret 16 July 2010 14:00