Skjoldhøjskolen er en af de syv institutioner i Århus V, der får penge fra RULL-midlerne. 390.000 kroner får skolen til rollespil

Skjoldhøjskolen er en af de syv institutioner i Århus V, der får penge fra RULL-midlerne. 390.000 kroner får skolen til rollespil

3,5 million kroner til institutioner i det vestlige Århus

Institutioner i det vestlige Århus har netop fået knap 3,5 million kroner fra de såkaldte RULL-midler

Af
Af Christina S. Johansen

Syv forskellige institutioner i det vestlige Århus har netop fået i alt 3.405.462 kroner. Pengene er bevilget af Århus Byråd i forbindelse med det såkaldte RULL-projekt - RUm til Leg og Læring. Her kan institutioner under Børn og Unge søge en særlig pulje kaldet RULL MINI til mindre projekter.
I denne omgang er i alt 17 ud af 36 ansøgninger blevet imødekommet, og de syv af dem er altså fra den vestlige del af Århus.
"Det er små investeringer med stor effekt. Med pengene gør vi en masse gode ideer til virkelighed, og jeg ved, at projekterne vil skabe stor glæde i børn og unges hverdag," siger Jacob Bundsgaard Johansen, rådmand for Børn og Unge.

De får penge

De syv institutioner, der er tale om i det vestlige Århus, er Møllevangskolen, der får 183.000 kroner til optimering af pædagogisk udviklingscenter, Klubben Musvågevej, der får 434.024 til en ny multiarena, Fritidscenter 2, der får 469.438 kroner til at lave læringsstile på en ny måde, Den Integrerede Institution Åbyhøjgården, der får 147.000 til et kreativt værksted forklædt som bus, Åby Skole, der får 1.000.000 kroner til "Læringsstien - udeareal med udfordringer", Skjoldhøjskolen, der får 390.000 til rollespil og endelig Sabro-Korsvejskolen, der får 782.000 til et fleksibelt læringsmiljø.

null

Publiceret 15 July 2010 08:15