Lars Overballe (billedet) og Leif Overballe, som hidtil har ledet Århus El-Service, fortsætter i virksomheden, efter Strøm Hansen har overtaget den.

Lars Overballe (billedet) og Leif Overballe, som hidtil har ledet Århus El-Service, fortsætter i virksomheden, efter Strøm Hansen har overtaget den.

Strøm Hansen overtager Århus El-Service i Århus V

Den landsdækkende automations- og installationsvirksomhed, Strøm Hansen, der producerer højteknologisk avancerede el- og systemløsninger til nordiske virksomheder, har overtaget Århus El-Service i Århus V

Af
Af Christina S. Johansen

29. juni i år overtog den landsdækkende automations- og installationsvirksomhed, Strøm Hansen, den århusianske installations- og servicevirksomhed, Århus El-Service i Århus V. Det sker for at styrke aktiviteterne i Århus-området og som en del af en stærk udviklingsstrategi.
Strøm Hansen, der producerer højteknologisk avancerede el- og systemløsninger til nordiske virksomheder, har til hensigt at køre el-service fra Århus El-service videre i samme ånd, som det er kørt hidtil, men virksomheden kan fremover tilbyde Århus EL-services kunder en bredere vifte af ydelser, produkter og kompetencer end de har kunnet få hidtil.

Århus El-Service-personale følger med

Desuden kan Strøm Hansen-direktørerne og –ejerne, Flemming Munk og Ole Korsholm, fortælle, at også en del af personalet fra Århus El-Service følger med til Strøm Hansen.
"Vi er glade for at kunne meddele, at Leif og Lars Overballe, som hidtil har ledet Århus El-service, samt cirka 10 servicemontører, følger med os til Strøm Hansen," lyder det fra de to ejere, som fortsætter:
"Strøm Hansens afdelinger rundt omkring i landet har allerede nu et tæt samarbejde, og med en forstærkning i Århus-området vil vores forskellige afdelinger i endnu højere grad kunne samarbejde og supplere hinanden. Det vil bidrage til større idéudveksling og samkøring, som i sidste ende vil gøre vores ydelser og produkter overfor kunderne endnu bedre."

Strøm Hansen

Virksomheden blev grundlagt i 1930 i Nørresundby. Virksomheden beskæftiger cirka 165 ansatte. Læs mere på www.stroemhansen.dk.

Publiceret 12 July 2010 14:00