Maja Sofia Bjørnlund og Klara Møller Poulsen, begge 11 år og fra Århus C, var hoppet op på nogle store bolde, som de skulle forsøge at holde balancen på.

Maja Sofia Bjørnlund og Klara Møller Poulsen, begge 11 år og fra Århus C, var hoppet op på nogle store bolde, som de skulle forsøge at holde balancen på.

Børn som cirkusartister

50 børn deltog i cirkustræning i Det Blå Hus i Højbjerg

Af
Af Hanne Vammen

"Det hjælper at sige: Jeg kan, jeg gør det her. Så tror man på, at man kan".
Rådet kom fra otte-årige Louise Torp fra Højbjerg, 11-årige Hakima Joafi, Århus N, og Alberte Pettersson, otte år og fra Højbjerg, da der i denne uge var cirkustræning med Beder BørneCirkus i Det Blå Hus på Oddervej i Højbjerg.
Det var andet år, at ægteparret Maj-Britt Lindequist og Uffe Dittmer, der står bag Beder BørneCirkus, arrangerede cirkustræning som led i Aktiv Sommerferie for børn i Århus Kommune, og de tre piger skulle blandt andet lære at gå på line.
"Der er et tykt reb og et noget tyndere reb, og det tykke er absolut det nemmeste at gå på. Du skal have nogle lidt lette sko på med en blød sål, og så skal du strække armene ud, så får du balancen", forklarede de, mens de viste, hvordan man skulle bære sig ad.
Pigerne glædede sig til sammen med de andre børn at skulle give forestilling.
"Så kommer vores forældre, og vi glæder os til at vise, hvad vi kan", fortalte de.

Trippende fødder

Udover linedans kunne de i alt 50 tilmeldte børn prøve kræfter med monocykling, akrobatik og jonglering.
Maja Sofia Bjørnlund og Klara Møller Poulsen, begge 11 år og fra Århus C, var hoppet op på nogle store bolde, som de skulle forsøge at holde balancen på.
"Du skal trippe med fødderne hele tiden, ellers falder du ned", fortalte de.
Pigerne går til daglig til cheerleading sammen og havde for nylig været i cirkus, hvorfor de havde meldt sig til sommeraktiviteten.
Forestillingen er i dag torsdag kl. 16.30 i Det Blå Hus, og der er gratis adgang for publikum.

Publiceret 08 July 2010 07:30