Maria Bansov lægger en ansigtsmaske på sin mor Gitte, der hjælper til i datterens nye kosmetolog klinik.

Maria Bansov lægger en ansigtsmaske på sin mor Gitte, der hjælper til i datterens nye kosmetolog klinik.

19-årig kosmetolog med egen klinik

Kosmetolog Maria Bansov har i en alder af bare 19 år åbnet sin egen klinik i Brabrand

Af
Af Jeppe Rafn

Da Maria Bansov var lille, delte hun løbesedler ud til sin mor og mormor med tilbud om ansigtsbehandlinger til en tier. Maria har aldrig været i tvivl om, at hun ville være kosmetolog, og da hun gik ud af tiende klasse, startede hun straks på Kosmetologskolen i Århus.
Maria blev uddannet kosmetolog for to år siden og har arbejdet som freelance kosmetolog for andre kosmetologer rundt omkring i Jylland indtil nu, hvor hun som 19-årig har åbnet sin egen klinik.
Tirsdag 6. juli tog Maria imod de første kunder i sine nye lokaler på Hovedgaden i Brabrand, hvor der før var posthus.
"Jeg kan godt lide faget, fordi der er god tid til at gøre folk glade og give dem en oplevelse. Og så er det et spændende fag - der er ikke to personer, der har ens hud," siger Maria Bansov.

Maria Bansov og hendes mor Gitte Bansov. Efternavnet stammer fra Marias morfar, som købte det, så der er ikke andre, der hedder Bansov.

Maria Bansov og hendes mor Gitte Bansov. Efternavnet stammer fra Marias morfar, som købte det, så der er ikke andre, der hedder Bansov.

Mor hjælper til

Maria har fred og ro til at koncentrere sig om sine kunder, for hendes mor Gitte hjælper med at tage telefonen og passe butikken, hvor man kan købe værtindegaver og brugskunst som sæbe, toilettasker og lysestager.
Faren Tonny har også haft mere end en finger med i spillet, for det er ham, der har lavet disken og de store farverige billeder, som skal gøre det til en varm og hyggelig oplevelse at komme ind og få behandling på klinikken.
Marias far er selvstændig og har haft Hubert Skilte Design i Viby, siden han var helt ung, så den unge kosmetologs drivkraft og iværksættergen kommer ikke fra fremmede.
"Man er pligtopfyldende og melder sig ikke syg - alle de her ting har jeg med hjemmefra og er en selvfølge for mig. Jeg har altid sagt, at jeg vil være selvstændig," siger Maria, som sammen med sin lillebror Necklas bor hjemme hos forældrene i Brabrand i gå-afstand til klinikken.
På klinikken kan man blandt andet få fodpleje, ansigtsbehandlinger, velværemassage, manicure, fjernet hår og ordnet bryn og vipper.
Det er for både mænd og kvinder, og Maria satser også på teenagebehandlinger til unge, der er kede af bumser og uren hud.

En væg med granitsten og store farverige billeder skal gøre det til en varm oplevelse at besøge kosmetolog Maria Bansov.

En væg med granitsten og store farverige billeder skal gøre det til en varm oplevelse at besøge kosmetolog Maria Bansov.

Klinikke ligger på Hovedgaden 63 i Brabrand.

Klinikke ligger på Hovedgaden 63 i Brabrand.

Publiceret 08 July 2010 14:00