Sådan kommer M. H. Møblers nye domicil til at se ud.

Sådan kommer M. H. Møblers nye domicil til at se ud.

M.H. Møbler bygger nyt domicil

Møbelproducenten M. H. Møbler fejrer jubilæum og flytter fra Solbjerg til Hasselager

Af
Af Hanne Vammen

Næste år er det 50 år siden, M. H. Møbler blev startet af grundlæggeren Mogens Hansen i Solbjerg, og virksomheden glæder sig til at kunne fejre jubilæet i et nyt byggeri i Hasselager.
Byggeriet står færdigt ved årets udgang. Første spadestik er taget på grunden ud til Skanderborgvej, hvor den nye administration og produktion på ca. 2500 kvadratmeter bliver bygget.

Virksomheden er i dag placeret ved Solbjerg Sø, men med ønsket om en fremtidssikret virksomhed med moderne og funktionelle faciliteter har M. H. Møbler valgt at flytte til en erhvervsgrund i Hasselager.

Skal signalere kvalitet

M. H. Polstermøbler udvikler og producerer sofaer og hvilemøbler i høj international kvalitet og er én af Danmarks førende møbelproducenter.
Virksomheden producerer efter bestilling og er derfor fleksibel i forhold til kundernes individuelle smag og ønsker.

Firmaet beskæftiger i dag op til 30 medarbejdere, i gennemsnit er ancienniteten mere end 18 år.

Da det er vigtigt for M. H. Møbler at være garant for kvalitet og solidt håndværk, ønsker virksomheden, at den nye bygning i Hasselager signalerer dette.

En opgave Eriksen Arkitekter har påtaget sig som arkitekt og totalrådgiver i samarbejde med ingeniørfirmaet Arne Elkjær A/S og hovedentreprenør Gråkjær Industribyg A/S.

Publiceret 07 July 2010 07:30